Verdens Skove: Er fældningsstoppet en gratis omgang?

Af Thor Hjarsen og Stine Nüchel Tuxen
Biologer i Verdens Skove

I sidste uge kritiserede Verdens Skove, at Naturstyrelsen fælder gamle træer i nogle af Danmarks biologisk mest værdifulde skove, alt imens Folketingets partier skal forhandle om en ny naturpakke. En naturpakke, som netop skulle sikre de selvsamme træer og skove som urørt skov. 

Derfor opfordrede Verdens Skove, i lighed med De Konservative, regeringen til at indføre et midlertidigt fældningsstop for de hugstmodne træer i netop de statsskove, der har størst værdi for biodiversiteten. Det drejer sig om maksimalt 33.000 hektar ud af samlet 107.000 hektar statsskov. 

Det er netop løvtræerne på over 100-120 år, som er såkaldt hugstmodne, der er de potentielle og kommende levesteder for de rødlistede arter. Fældes de, sætter det os 100-120 år tilbage i de mest naturrige statsskove. 

Vi kan ikke følge ministeren
Denne opfordring kom miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i møde ved et midlertidigt stop for træfældning i statsskovene, dog ikke de skove, hvor Naturstyrelsen allerede har indgået kontrakter om at sælge træet. 

Det mente ministeren, alle kunne forstå. Det kan Verdens Skove dog ikke helt forstå!

Det, ministeren i praksis har gjort, er mere præcist at stoppe indgåelse af nye kontrakter indtil sommer. Det vil sige i blot tre måneder. Det er derfor ikke et reelt træfældningsstop.

Thor Hjarsen og Stine Nüchel Tuxen
Biologer i Verdens Skove

Det er naturligvis positivt, at den nye minister lytter. Men får fældningsstoppet en reel virkning med ministerens forbehold? Vi er meget usikre på det.

Vi ved, at det meste skovhugst typisk først sker, når Naturstyrelsen har kontrakt på salg af tømmeret, og at der allerede er indgået mange kontrakter. 

Det kan derfor være en  gratis omgang for ministeren, da skovhugsten vil fortsætte, indtil den sidste kontrakt er opfyldt. Det, ministeren i praksis har gjort, er mere præcist at stoppe indgåelse af nye kontrakter indtil sommer. Det vil sige i blot tre måneder. Det er derfor ikke et reelt træfældningsstop. 

Kontrakter behøver ikke være et problem
Verdens Skove har forståelse for, at Naturstyrelsen er nødt til at holde sine kontraktforpligtelser, hvis ikke andet er muligt. Men meget er muligt, hvor der er vilje. Alt andet vil være respektløst over for Folketinget.

Først og fremmest kan mange af de ordrer på flis, parket og brænde, som Naturstyrelsen har lavet salgskontrakter på, opfyldes af yngre træer. Det kræver naturligvis lidt større indsats, men er ordrene for vigtige til at udsætte, kan det være én løsning. 

Dernæst er det indlysende at flytte planlagt hugst helt væk fra de mest biodiversitetsrige skove, som for eksempel Gribskov eller Augustenborg Skov. Den kontraktpligtige hugst skal naturligvis placeres i de statsskove, der ikke indeholder rødlistet biodiversitet. Og sådanne statsskove findes, vær helt sikker på det. 

Det vil sige, at Naturstyrelsen må gennemgå skovenhedernes gældende hugstplaner og omprioritere på nationalt plan. Alene i Gribskov planlægges der stadig hugst af 10.000 rummeter tømmer i 2016. Gribskov er samtidig en af landets vigtigste skove for rødlistede arter og står derfor meget højt på listen over statsskove, der bør være urørt

Sidst, men ikke mindst, skal det midlertidige hugststop naturligvis gælde frem til, at de nye urørte statsskove er udpeget! Andet giver ikke mening. 

Tømmerproduktion og skovnatur skal skilles ad
Opgaven med at udpege og prioritere de vigtigste statsskove, der skal gives tilbage til naturen som urørt skov, er en rimeligt omfattende opgave. Det er ikke en opgave, som alene kan overlades til Naturstyrelsen. Det er der allerede dårlige erfaringer med. 

Århus Universitet har for få år siden dokumenteret, at op mod halvdelen af de nuværende urørte statsskove er uden ret megen effekt for de rødlistede arter. De er blevet udpeget i naturfattige skovområder og endda i nyplantet skov. Det lyder utroligt, men er sandt.

Dette har Verdens Skove givet eksempler på i sin nyligt offentliggjorte ”ønskeseddel” til Naturpakken. Naturstyrelsen tager tilsyneladende lige så ofte rene skovdriftshensyn i udpegningen i urørt skov som hensyn til sårbar biodiversitet. 

Verdens Skove har i mange år påpeget, at det er en indbygget interessekonflikt, når Naturstyrelsen både skal generere et overskud på tømmerproduktionen og samtidigt passe på biodiversitet. 

Tømmerproduktion og vild skovnatur må én gang for alle skilles helt ad – også i statsskovene. Og skovnaturen må og skal med i Naturbeskyttelsesloven.

Det skal være de rigtige urørte skove
For at sikre at vi denne gang får udlagt de rigtige urørte skove, har Verdens Skove tidligere foreslået, at der oprettes et biodiversitetsråd. 

Det skal være et råd bestående af folk med viden om netop rødlistede arter, biodiversitet og natur. 

Verdens Skove håber ikke, at det hastigt udstedte fældningsstop bliver en gratis omgang for Esben Lunde Larsen og Naturstyrelsen, og dermed en dyr omgang for guldpirol, mellemflagspætte, eremit, urskovsprydvinge, stor hvepsebuk, rød skovlilje og alle de mange andre sjældne arter derude i skovene.