Verdens Skove: EU's antiafskovningslov bør gælde for alle økosystemer

Skovenes rolle i kampen for at begrænse klimaforandringerne er velkendte.

Skovene kan optage og lagre CO2. Skovene spiller derfor en helt essentiel rolle for at holde temperaturstigningerne i nærheden af halvanden gradersmålsætningen.

Samtidig er afskovning en af de helt store CO2-syndere, og hvis skovene var et land, ville de være den tredje største udleder af drivhusgasser som følge af de voldsomme ødelæggelser af naturen, som vi mennesker står bag.

Skovene er dog ikke den eneste type vigtige økosystem i verden. Vådområder, savanner og mangrover er også nødvendige at beskytte for at sikre både klimaet og biodiversiteten.

Eksempelvis lagrer jordens vådområder dobbelt så meget CO2 som skovene og er også voldsomt truede af menneskelig aktivitet. I 2020 blev for eksempel 30 procent af verdens største vådområde, Pantanal i Sydamerika, brændt og ryddet til fordel for landbrug. En katastrofe for biodiversiteten og for den globale klimakamp.

Selvom der er tale om en antiafskovningslov, bør EU ikke glemme, at vores import udover afskovning også medfører ødelæggelse af anden værdifuld natur

Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Rådgiver, Verdens Skove

EU må ikke glemme al anden værdifuld natur end skovene
Torsdag mødes EU's miljøministre til et uformelt rådsmøde arrangeret af det franske formandskab.

På dagsordenen er blandt andet EU's kommende forordning mod afskovning. EU-Kommissionen er kommet med deres udspil, som Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet nu skal drøfte og dernæst forhandle om. Danmark bør i rådet arbejde for en ambitiøs lovgivning. 

Kommissionen har i deres udspil udelukket al anden natur end skove, selvom EU's import ikke blot medfører afskovning, men også omlægning af anden uvurderlig natur. Eksempelvis var EU's import af soja i 2017 medvirkende til, at 150 kvadratkilometer af den brasilianske savanneskov Cerradoen blev ryddet.

Savanneskoven er hjemsted for fem procent af verdens biodiversitet og er et område, der kun er kommet under yderligere pres, siden Jair Bolsonaro blev Brasiliens præsident i 2018.

Selvom der er tale om en antiafskovningslov, bør EU ikke glemme, at vores import udover afskovning også medfører ødelæggelse af anden værdifuld natur.

Natur, som vi ikke har råd til at miste mere af. EU's antiafskovningslov bør altså gælde for alle økosystemer og bør dermed være en antikonverteringslov. 

Risiko for lækage
Et ensporet fokus på afskovning vil ikke alene svigte de andre dyrebare områder, men også medføre et øget pres på dem, da produktionen af en vare til det europæiske marked vil blive flyttet fra skoven til et andet område, for eksempel ødelagt savanne.

Hvis vi vil beskytte biodiversiteten og leve op til Parisaftalen, skal alle værdifulde økosystemer dækkes af forordningen mod afskovning

Anne-Sofie Sadolin Henningsen
Rådgiver, Verdens Skove

Tag for eksempel sojaproduktionen i Brasilien. I stedet for at blive produceret i Amazonas bliver soja til det europæiske marked produceret på Cerradoen, og her kan produktionen øges ufortrødent uden bekymring for, at det europæiske marked ikke vil aftage varen.

Og hvad så med Amazonas? Den vil ikke længere blive fældet for at producere varer til EU, men andre store spillere stiller ikke samme krav som os, og derfor vil vi sandsynligvis se en fortsat afskovning til produktion af varer til andre lande, eksempelvis Kina. 

Dermed vil den kommende forordning i mange situationer hverken beskytte skovene eller andre økosystemer. Det kan Danmark ikke stå inde for.

To år er for lang tid at vente
Kommissionen skriver i deres udspil, at man vil revidere, hvorvidt andre økosystemer skal inkluderes to år efter, at forordningen træder i kraft.

Det lyder måske lovende på papiret, men man skal huske på, at EU er et lidt langsommeligt omend grundigt system. Hvis det går stærkt, vil EU vedtage forordningen i slutningen af 2022. Men det er også sandsynligt, at der ikke kommer en beslutning før næste år, og så starter de to år først derefter.

Derfor kan der potentielt gå mange, mange år, før Cerradoen og Pantanal måske, måske ikke, medtages i forordningen. Det er år, som vi ikke har. Hvis vi vil beskytte biodiversiteten og leve op til Parisaftalen, skal alle værdifulde økosystemer dækkes af forordningen mod afskovning fra dag et. 

Selvom vi hos Verdens Skove er glade for det øgede fokus på skovene, vil vi opfordre minister Lea Wermelin (S) til også at kæmpe for, at andre økosystemer bliver beskyttet under EU-lov.