Verdens Skove: Kom ud af busken, Esben Lunde Larsen

DEBAT: Miljø- og Fødevareministerens pludselige hemmelighedskræmmeri om Venstres naturpolitik er bekymrende, mener Thor Hjarsen fra Verdens Skove. Erfaringerne viser jo, at det hurtigt kan blive til noget, der ikke virker, skriver han.

Af Thor Hjarsen
Rådgivende seniorbiolog for Verdens Skove

Det var så i går, 25. april, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) havde lovet os Venstre-regeringens udspil til en ny naturpakke. Men det udspil kan vi nu kigge langt efter. 

Esben Lunde Larsens og dermed Venstres naturpolitiske udspil forbliver i stedet en dyb hemmelighed. Sært, når Venstre ellers har været så optagede at profilere sig på urørt skov og biodiversitet.

Vi kommer dermed ikke til at kende, hvad regeringen mener, der skal gøres for biodiversiteten. Hvor meget urørt skov, der skal udlægges. Hvor disse skove skal være. Eller hvor store sammenhængene naturområder, Venstre mener danskerne og de truede arter skal have.

Det er beklageligt og utroværdigt.

Vil V løbe fra sine løfter?
Venstre har som aldrig set før og gennem mere end halvandet år taget ord som biodiversitet, rødlistede arter og urørt skov i sin mund. Man legede kispus med rød blok med et beslutningsforslag lige før valget. Man har haft sin statsminister iført ulden sweater ude i en urørt skov. Og man har talt og talt og talt. Var det hele tomme ord?

Nu gemmer Esben Lunde Larsen sine kort væk fra offentlighedens søgelys. Uanset at faktisk alle andre partier har spillet ud med målsætninger for urørt skov og biodiversitet. 

Det giver anledning til alvorlig bekymring. Løber Venstre fra alle sine fine ord, hurtigere end et rådyr kan rende gennem skoven?

Det begynder at minde ubehageligt meget om den forrige socialdemokratisk ledede regerings lancering af Naturplan Danmark i 2014. Denne plan blev ligeledes forhandlet på plads i lukkede rum og kom derfor til at rumme biologisk fagligt set forkerte indsatser med fokus på skabelse af naturkorridorer og ikke mindst skovrejsning. 

Begge vil være uden betydning for den rødlistede og truede biodiversitet i Danmark, det blev slået fast af biologerne Carsten Rahbek og Rasmus Ejrnæs allerede to uger efter Naturplan Danmark blev lanceret.

Hemmelighedskræmmeriet er skræmmende
Vi har senest set et lækket notat fra Naturstyrelsen her på Altinget, der viser den kreative bogføring med statsskovene, som allerede er i gang. 

Naturens styrelse ”inspirerer” i notatet til at halvere den mest effektive biodiversitetsindsats i statsskovene ved at medregne revl og krat af skovdriftsformer, der bare smager lidt af naturvenlighed. 

Senest er også EU-midler blevet medregnet i en dansk indsats for naturen, uanset disse midler ikke er nye og ikke kan komme i anvendelse inden for skovdiget.

Der er ikke så meget tvivl om hvor indsatsen skal lægges, det fortæller arterne og naturtyperne selv, og det hele kan ses på biodiversitetskortet.dk

I Verdens Skove er vi naturligvis særdeles bekymrede for det pludselige hemmelighedskræmmeri fra Venstre og Esben Lunde Larsen, fordi det meget hurtigt kan gå galt, og indsatsen for Danmarks truede arter ender i ingenting. 

Vi har allerede peget på, hvad der skal til, og skulle ministeren begynde at miste fokus, kan han og hans embedsmænd slå op i Verdens Skoves detaljerede notat om indsatsen for biodiversitet og skovnatur i Danmark. 

Vi er på forkert kurs
Men lad os få lidt fakta på banen.

I 2013 viste en status, at de danske løvskove, som er så utrolig vigtige for biodiversiteten, er nærmest støvsuget for dødt ved og gamle træer. 

Samtidig er lysningerne blevet plantet til, og over de sidste 30 år er en håndfuld danske dagsommerfugle, som var knyttet til skovlysningerne, simpelthen forsvundet fra landet.

Vi har en meget fragmenteret natur i Danmark, og det er vigtigt, at der er sammenhæng. Men det er biologisk sammenhæng. Det kræver, at levestederne er store, eller at de ligger tæt nok til, at arterne kan brede sig.

Der har før været eksempler på, at EU-midler til afgræsning for at gavne natur og biodiversitet ikke fik nogen virkning, fordi kriterierne ikke var præcise, så det var ikke de rigtige områder, der blev afgræsset. Derfor er det lidt en udfordring, når naturforvaltning skal varetages for landbrugsstøttemidler fra EU, for de midler er produktionsrettet, som det er tilfældet med de 1,4 milliarder kroner til Natura2000-områderne.

Det vil koste hver husstand i Danmark 60 kroner om året at følge forskernes anbefalinger omkring udlægning af 75.000 hektar urørt skov.

 

 

Forrige artikel L&F: Grønt Danmarkskort er ikke løsningen L&F: Grønt Danmarkskort er ikke løsningen Næste artikel Dansk Erhverv: Statsfinansierede forbrugertests skal være ens Dansk Erhverv: Statsfinansierede forbrugertests skal være ens
  • Anmeld

    Dirch Ehlers

    Videnskabelige begrundelser for naturplejen savnes

    Esben Lunde Larsen har ved sætte møde i dag startet indledende drøftelser om reduktion af kvælstof og fosfor udledning og har lanceret 252 naturplaner. Der er i disse ikke taget hensyn til, at
    nye videnskabelige undersøgelser viser, at vegetations højden falder ved afgræsning med gæs, dette får insektmængden til at falde og dette fører til reduktion i antallet af vadefugle (Vattenriket i fokus 2013:05 Gunnar Gunnarsson1, Rebecca Hessel1, och Richard Ottvall2 mars 2013). Biodiversiteten falder. Man har ikke i Danmark implementeret målemetoder af vegetations højde, insekttællinger og målt gæssenes betydning for afgræsningen og biodiversiteten. Gak til Sverrig og bliv vis. Afgræsning af gæs er helt anderledes voldsom sammenlignet med kreatur afgræsning. Der er ikke ensartede definitioner og målemetoder for engarealer i EU. Der er ikke danske undersøgelser om virkningen med afgræsning af gæs.
    Bestanden af bramgæs fordobles på 2-3 år. Bramgæssene er en stor transportør af kvælstof (N) og fosfor (P) fra land til vand. Dette er ødelæggende for mark og engarealer og for vandmiljøet i søer, åer og sund og bælt. Bramgæssene skal reguleres med alle midler. Se seneste videnskabelige dokumentation: Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems Lisa Dessborn, Rebecca Hessel, and Johan Elmberg Division of Natural Sciences, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden * Corresponding author: lisa.dessborn@hkr.se Received 2 June 2015; accepted 7 January 2016; published 27 January 2016.

    https://www.fba.org.uk/journals/index.php/IW.

    Når landmanden spreder gødning om foråret kommer der vækst i afgrøden. Millionvis af bramgæs spiser den spirende afgrøde. Bramgåsen har afføring hvert 2 3/4 minut og en stor del af afføringen lander i søer, åer og sund og bælt til skade for landmanden, engen, miljøet og biodiversiteten! Mange tons kvælstof og fosfor transporteres på denne måde af gæssene fra land til vand. Dertil kommer nyt review som belyser gæssenes indflydelse på miljøet: Fox, Elmberg, Tombre, Hessel 2016_Biological Reviews_Goose grazing. Tony Fox, Aarhus universitet må kunne kontaktes herom.

    Naturstyrelsen har i modstrid med national og international lov om luftfart ikke efterkommet Københavns Lufthavn A/S ønske om at adgang til at regulere gæs på Amager og Saltholm se: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59246 og CK547.pdf til stor skade for flysikkerheden og ansvars pådragende.

    https://www.youtube.com/watch?v=InznKeB8a-g

    https://www.youtube.com/watch?v=P_G_SrSR5ow

    https://www.youtube.com/watch?v=zQuhPK3VT9I

    Iøvrigt henvises til møde afholdt i Naturstyrelsen om emnerne den 11. april 2016 (se korrigeret referat).