Verdens Skove: Naturen i højsædet

Naturforkæmpere er ofte kun uenige om nuancer, men præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Bisschop-Larsen, markede på KU's biodiversitetssymposium en klar afstand fra den synsvinkel, som Verdens Skove og førende biologer har på naturpolitisk prioritering.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs ser det som topprioritet, at den danske landskabszonering skal ændres, så en zones hovedformål kan være natur og biodiversitet, og ikke kun som hidtil enten beboelse, jordbrug, industri, fiskeri, vejanlæg, råstofudvinding eller rekreation. Baggrunden er, at biodiversiteten hidtil aldrig har kunnet blive vinder, fordi andre hensyn bremser de mulige gevinster.

Bisschop-Larsen ønsker ikke sådanne zoner, fordi hun mener, det kan betyde nedprioritering af natur i produktionszonerne. Hun gentager derved den slags fejlslutning, som DN flere gange har kuldsejlet naturmuligheder med. I debatten om ”A- og B-natur” ville DN heller ikke have prioritering. I naturskovsstrategien ville DN ikke have ”urørt skov”, men ”urørt skov og gamle driftsformer”. I nationalparkerne ville foreningen ikke have IUCN-kategori 2, men blot fredede landskaber, IUCN-kategori 5. Denne holdning har ikke hindret tab af biodiversitet og naturindhold i det generelle landskab, men det har betydet spildte muligheder for superlokaliteter for naturen.

Ironisk nok har Naturfredningens fokus på naturpleje og rekreative muligheder givet en blindhed for, at mylderet af kræ og kravl med specielle levekrav ikke finder plads i de plejede landskaber og den dyrkede skov; de har brug for store områder med dynamik og nicherigdom, som ikke opstår ved hjælp af buskryddere, sommergræssende køer eller slåmaskiner, men som et resultat af økosystemernes egne længe velafprøvede processer som brand, stormfald, fri vækst og dyrs bid og slitage året rundt.

Biodiversitetslogik
Bisschop-Larsen begrunder yderligere sin modstand med, at hvis natur kun bliver tilgængelig i nogle dele af landet, vil befolkningen blive fremmedgjort over for naturen. Tværtimod: Hvis befolkningen kun oplever natur i form af frimærker med §3-natur, læhegn, markstriber og tamkvæg på græs, så får de netop et forkvaklet syn på naturen, fremmedgjort for størstedelen af vores biodiversitet.    

Det er bekymrende, at Dansk Naturfredningsforening med dens størrelse og indflydelse taler imod biodiversitetslogik. Naturzoner er ikke i modstrid med sikringen af øvrige naturarealer, men det handler om at skabe en balance mellem natur og produktion, og da driftskompromisser ikke redder biodiversiteten, må der oprettes kerneområder på naturens præmisser.

For Verdens Skove kan det ikke siges klart nok: En opdeling af natur og produktion med kerneområder støttet af bufferzoner og grønne korridorer er vejen frem for sikring af den biologiske mangfoldighed, for ellers kommer naturen aldrig i højsædet.