Verdens Skove: Naturzoner kan blive naturpolitisk gennembrud

DEBAT: En naturzone kan blive det gennembrud, vores natur har ventet på i århundreder, men skal det lykkes, er det afgørende, at naturzonen skrives ind i planloven, skriver Stine Tuxen, der roser regeringens naturpolitik i forståelsespapiret.

Af Stine Tuxen
Biolog og talsmand, Verdens Skove

Verdens Skove vil gerne sende en stor ros til den nye regering for en meget ambitiøs grøn politik. Verdens Skove vil især rose regeringen for at ville indføre naturzoner og for at sætte fokus på skov. Desværre mangler der konkrete tiltag i forhold til vores internationale forpligtelser for biodiversitet.

Verdens Skove roser regeringens fokus på skov, som er den naturtype, der huser flest arter og flest truede arter og derfor er et vigtigt fokusområde. Desværre savner vi en justering af indfasningen af urørt skov, som lige nu løber op til 50 år. Det kan vores skovlevende arter ikke vente på. Verdens Skove mener, at udtag af tømmer og flis skal ophøre snarest og senest i 2025, både i de allerede udpegede skove og i de kommende udpegninger.

Regeringen vil udvikle en plan for, hvordan Danmark kan leve op til Parisaftalen om klima, men en tilsvarende plan skal lægges for vores biodiversitetsmål. Internationalt har Danmark forpligtet sig via FN's Verdensmål, Biodiversitetskonventionen og Aichi-målene, men indtil videre har vi ikke leveret overhovedet. Der er behov for en konkret plan med en tidslinje for opfyldelse af biodiversitetsmålene, hvoraf nogle skal være opfyldt inden 2020.

Naturzone skal skrives ind i planlov
En naturzone kan blive det gennembrud, vores natur har ventet på i århundreder, men for at det skal lykkes, er det afgørende, at naturzonen skrives ind i planloven og yder den nødvendige beskyttelse, nemlig beskyttelsen imod os selv.

Naturen er dybt forarmet, og vores mange dyre- og plantearter forsvinder med rivende hast, fordi vores naturområder bliver benyttet og udnyttet til menneskelige formål, uden at vi efterlader plads til de vilde arter og naturlige processer.

I skovene dyrker vi tømmer og flis, der åbenlyst består i at fælde og fjerne levesteder til alle vores trælevende arter. Mange af vores trælevende arter kræver store og gamle træer, men vi fælder træerne i en ung, såkaldt hugstmoden alder, inden de når at blive til levesteder for ret mange.

På de lysåbne arealer sætter vi kvæg ud for at afgræsse, men vi sætter alt for mange kvæg på for at kunne hente det maksimale antal bøffer hjem til middagsbordet. Det resulterer i overgræsning, der udrydder vores vilde blomster og insekter.

Andre arealer er slet ikke græssede, fordi vi mener, at dyr og hegn vil være til gene for os selv. Uden græsning tager græsset helt over og kvæler blomsterne på arealet. Vi ødelægger blomstrende urter, buske, myretuer og andre mikrohabitater med en brakpudser sidst på sæsonen for at hente landbrugstøtten hjem. Vi dræner arealerne, så vores tømmer-træer kan gro bedre, og hugstmaskinerne kan køre uden at sidde fast i mudder.

Vi dyrker tømmer, flis eller bøffer til os selv. Vi henter landbrugsstøtte hjem til os selv. Vi undgår dyr og hegning af hensyn til os selv. Vores naturforvaltning er fokuseret omkring den eneste art, der ikke har behov for særlige hensyn, nemlig homo sapiens. Vi har glemt, at det, vi skal beskytte naturen imod, er menneskets udnyttelse af den.

Intet forhindrer ødelæggelse af natur
Der er intet i vores lovgivning, der forhindrer alle disse naturødelæggende aktiviteter, vi underkaster vores naturområder. Med den ene hånd udpeger vi naturområder og giver dem smukke navne som nationalparker og Natura 2000-områder. Imens vi med den anden hånd fjerner blomster, træer, insekter, levesteder og fødegrundlag i selv samme områder.

Der er for nærværende et presserende behov for en samlet reform af de love, der beskytter naturen for at skabe de retlige rammer for en langsigtet naturbeskyttelse i Danmark.

Derfor er det afgørende, at den nye naturzone sikrer, at vores naturarealer bliver disponeret til vores vilde arter og til naturlig dynamik, herunder store planteædere, stormfald og naturlig hydrologi. En beskyttelse, der sikrer, at man ikke må tage ressourcer ud af områderne. Intet salg af træ, dræning af vand, eller produktion af bøffer. Men i stedet en vild og artsrig natur med levesteder og fødegrundlag til alle vores vilde arter.

Hvis regeringen udmønter naturzonen rigtigt, kan det blive et gennembrud på naturpolitikken, der vil skrive regeringen ind i dansk naturhistorie. Verdens Skove ser frem til at følge processen.

Forrige artikel Seniorrådgiver: Rewilding passer ikke til al natur Seniorrådgiver: Rewilding passer ikke til al natur Næste artikel Medarbejdere i Naturstyrelsen til grønne ngo’er: Stop forstemmende angreb på vores faglighed Medarbejdere i Naturstyrelsen til grønne ngo’er: Stop forstemmende angreb på vores faglighed
  • Anmeld

    Nils Lauritzen

    Det virkelige paradigmeskifte

    Der tales af både den afgåede og den nye regering jævnligt om paradigmeskifter i dansk politik, men her præsenteres endelig et tiltag, der ikke er en justering eller en stramning. Her foreslås et reelt nybrud i dansk naturpolitik, hvilket er intet mindre end fantastisk.
    Et mindre og kærkomment paradigmeskift ville være en genetablering af eksperternes fremtrædende rolle i både forberedelsen og implementeringen af denne naturpolitik.
    For selvom bedreviden kan være trættende, er det et faktum, at nogle ved bedre!

  • Anmeld

    Hans Jacobsen · Selvstændig og politisk engageret

    Behov for en samlet reform

    Der er for nærværende et presserende behov for en samlet reform af de love, der beskytter naturen for at skabe de retlige rammer for en langsigtet naturbeskyttelse i Danmark.

    Mvh. Hans Jacobsen, https://tid-til-kaerlighed.dk/