Verdens Skove: Opret ulvereservater, men drop indhegningen

Af Kenneth Buk
Ph.d.-studerende og frivillig i foreningen Verdens Skove

Lad os først slå fast: Ulven udgør en ekstremt lille risiko for mennesker. Ingen er slået ihjel af Europas cirka 12.000 vilde ulve de sidste fyrre år.

Flere arter af husdyr, selv får, har kostet flere europæere livet.

Over en periode på 50 år dræbte Nordamerikas cirka 60.000 ulve ingen mennesker, mens 17 blev dræbt af hunde. Under ekstraordinære omstændigheder kan ulve angribe, men ulven er ikke i top ti over 'farlige' dyr i Danmark, i modsætning til for eksempel gedehams (hveps), hugorm og skovflåt foruden hunde og køer.

De fleste danskere er da også trygge ved, at der nu lever ulv i Danmark, men et mindretal på 18,5 procent var i 2017 “utrygge” ved ulve.

En vis frygt for et større rovdyr er en naturlig reaktion og er en bekymring, der skal tages alvorligt. Samtidigt opfordrer Verdens Skove myndighederne og ansvarlige politikere til at oplyse borgerne via diverse medier om, at ulve udgør en ekstremt lille risiko for mennesker.

Indfangning og indhegning sender et forkert signal om, at arter, der udgør et irritationsmoment, uden videre kan begrænses i deres udbredelse, uden at sameksistens reelt er forsøgt.

Kenneth Buk
Ph.d.-studerende og frivillig i foreningen Verdens Skove

En fremtrædende dansk psykolog har udtalt, at der primært er tale om en frygt for det ukendte. Måske hjælper det at tænke på, at “menneskets bedste ven” blot er en tæmmet udgave af ulven, og at vi via vores 600.000 hunde nok kender ulven bedre end noget andet vildt dyr.

Truslen mod husdyr kan håndteres
Ulve udgør derimod en reel trussel over for husdyr, især de mindre som får, geder og kalve.

Ulve foretrækker dog vilde byttedyr, især hvis adgangen til husdyr besværliggøres. Tabet af husdyr kan for eksempel reduceres kraftigt med korrekt brug af ulvesikre hegn.

I 2017 var der 24 bekræftede tilfælde af husdyr – næsten udelukkende får – slået ihjel af ulve i Danmark, men ingen tilfælde bag korrekt opsat og vedligeholdt ulvesikkert hegn.

Hegnene er også effektive over for hunde, ræve og guldsjakaler, der er skyld i langt flere angreb på husdyr. I Tyskland, hvor ulvehegn er meget udbredte, udgør husdyr kun 0,6 procent af ulvenes føde, hvorimod man andre steder uden effektive hegn kan komme op på 11 procent.

Landmænd, der mistede husdyr til ulv, fik i 2017 udbetalt erstatning fra skatteyderne på i alt cirka 100.000 kroner eller under 2 øre pr. dansker. Landmænd i udsatte områder tilbydes desuden støtte til at opgradere deres hegn til at være ulvesikre, men ikke alle landmænd tager imod tilbuddet.

Verdens Skove ser gerne, at myndigheder gør en større indsats for at udbrede de ulvesikre hegn, undersøger, hvad der kan gøres for at sikre vedligeholdelse, og ser på, om erstatningsordningen fungerer optimalt. Støtte til hyrdehunde kunne også overvejes.

Der er allerede retningslinjer for, hvordan eventuelle “problem-ulve”, der enten har mistet deres skyhed, gentagne gange dræber husdyr trods passende forholdsregler eller på anden måde udgør et problem, håndteres af myndighederne.

Måske er der behov for, at disse retningslinjer og regler revurderes, eller at de bare i højere grad deles med offentligheden til oplysning og beroligelse.

Indhegning er problematisk
Socialdemokratiet har i april 2018 foreslået, at de danske ulve indfanges og hegnes inde i reservater, og forslaget støttes af Venstre og Dansk Folkeparti.

Verdens Skove afviser forslaget af flere grunde. For det første sender indfangning og indhegning et forkert signal om, at arter, der udgør et irritationsmoment, uden videre kan begrænses i deres udbredelse, uden at sameksistens reelt er forsøgt.

For det andet vil indhegning forhindre, at ulve kan sprede sig til andre områder. Hvis den tilgang bliver udbredt til andre lande eller andre arter, risikerer vi at ende med isolerede bestande, der ikke kan genvinde tabt terræn og efterhånden vil uddø.

Det gælder ulve, men også for blandt andet los, bjørne, geparder, elefanter, menneskeaber med flere.

For det tredje vil indhegning føre til problemer med indavl, med mindre meget aktiv forvaltning etableres.

Det er et problem, der også er med det foreslåede grænsehegn, da den danske ulvebestand vil blive helt eller delvist afskåret fra den øvrige mellemeuropæiske ulvebestand. For det fjerde er det tvivlsomt, om indfangning vil være i overensstemmelse med EU's habitatdirektiv.

Endelig er der det åbenlyse problem, at reservater store nok og med bytte nok til at huse ulve på forsvarlig vis ikke findes i Danmark i øjeblikket. En familiegruppe af ulve vil typisk behøve 150-300 km2 med en naturlig høj tæthed af byttedyr.

Naturreservater er gode for biodiversitet og turisme
Derimod vil Verdens Skove kraftigt opfordre Folketingets partier til at oprette store naturreservater til glæde for ulve, anden biodiversitet og besøgende.

Danmark har faktisk tre statsejede naturområder langs Jyllands vestkyst, der dækker 150-200 km2 hver.

I disse tre områder kunne man på meget kort tid etablere naturreservater med høj tæthed af mellemstore, vilde planteædere – ulvenes naturlige byttedyr.

De store planteædere vil med deres græsning, gnav på træer og buske, deres lort, deres slid på jorden og deres ådsler samtidigt være med til at berige naturen meget betydeligt med en mangfoldighed af arter eller biodiversitet knyttet til denne type effekter.

Ulvene vil fuldende de nye reservater ved at regulere bestandene af store planteædere, udføre naturlig selektion ved at nedlægge de svageste planteædere og fjerne syge dyr, så smittespredning reduceres.

For at opretholde høje tætheder af store planteædere i reservaterne samt minimere markskader og påkørsler udenfor vil det være nødvendigt at hegne planteæderne inde, men med hegn, som ulvene kan passere.

Det lyder måske ulogisk, at store planteædere modsat ulve er en god ide at indhegne, men planteædere lever i meget højere tæthed end ulve, og rådyr, dådyr og krondyr findes også i lavere tætheder uden for reservaterne.

Så hegning vil ikke negativt påvirke disse arters udbredelse eller spredning, og indavl i de ret store bestande kan ret nemt afværges ved at udveksle nogle få dyr. Konstellationen med hegn, der holder store planteædere inde, men lader visse rovdyr slippe igennem, kendes fra flere steder i Afrika, og også Lille Vildmose har hegn, der er lavet til at lade ulve slippe ind til de store planteædere.

Større planteædere som bison, vildhest, vildkvæg og elg vil også med fordel for biodiversiteten kunne forvaltes bag hegn uden større problemer. Inden for en kort årrække er der mulighed for, at to eller flere store reservater ved Vestkysten kunne forbindes, og på længere sigt kan der skabes en rygrad af reservater fra Skallingen til Skagen, yderligere forbundet med det naturnetværk, kommunerne allerede arbejder på.

Store reservater kan reducere ulvekonflikter
Fordelene ved at oprette sådanne store naturreservater er flere. Dels vil ulvene få nogle kerneområder, hvor de kan opholde sig uden konflikter med mennesker og i sikkerhed.

Med mulighed for at ulvene kan bevæge sig mellem reservaterne, reduceres de største problemer med indavl og lokal uddøen. Samtidigt vil reservaterne være ideelle områder til at få store naturoplevelser for både danske og udenlandske turister og dermed bidrage til, at væksten i turistsektoren i ”udkantsdanmark” når op på internationalt niveau.

Endvidere vil ethvert stort naturreservat være et vigtigt skridt for Danmark mod at forøge vores areal med beskyttet natur fra de nuværende cirka 5 procent til de 17 procent, som vi har lovet Biodiversitetskonventionen og hinanden.

Det er usandsynligt, at Danmark de første mange år vil have reservater nok til at opretholde en levedygtig ulvebestand udelukkende i reservater, men jo flere af denne type områder vi afsætter til vild natur, jo bedre kan Danmark rumme en bestand af ulve uden større konflikter.

Flertallet vil have ulve i rimeligt omfang
Man skal huske på, at et flertal af danskere mener, vi skal acceptere at have ulv i Danmark, og det gælder uanset køn, alder, partipolitisk ståsted eller landsdel – inklusive landsdele med ulve.

Det er en positiv holdning, som vi skal bevare.

Derfor vil Verdens Skove også gerne diskutere, om vi som nation skal sætte en grænse for vores ulvebestand – enten i form af et antal eller en udbredelse eller et beløb, vi vil bruge på erstatninger og hegn. Det skal imidlertid være med det udgangspunkt, at vi har en levedygtig ulvebestand, vi kan være både bekendt og stolte af, og at debatten foregår på et sagligt grundlag, fritaget fra politisk plattenslageri eller panik.

For at finde inspiration til mange aspekter af ulveforvaltning og også den mere overordnede diskussion om, hvor mange ulve vi vil give plads til, bør vi vende os til vores mere erfarne europæiske naboer.

Polen, der har samme befolkningstæthed som Danmark, har cirka 2000 ulve, hvilket svarer til 275 ulve i et land af Danmarks størrelse.

I den spanske region Galicien, der har samme størrelse og befolkningstæthed som Jylland, har man cirka 600 ulve. Italien har højere befolkningstæthed end Danmark, men har alligevel cirka 1.500 ulve eller en tæthed, der svarer til 215 ulve i Danmark.

Alt i alt har vi danskere al mulig grund til at dæmpe vores frygt for ulven og dens omkostninger, benytte mulighederne til at passe bedre på vore mindre husdyr og udnytte lejligheden til at oprette store naturreservater til glæde for ulve, biodiversitet og turisme.