Verdens Skove: Vi skal have retningslinjer for plukhugst

DEBAT: Plukhugsten skal sikre biodiversitet og ikke tømme skovene for de vigtigste træer. Det skriver Stine Tuxen og Thor Hjarsen fra Verdens Skove, der er klar med et sæt retningslinjer.

Af Stine Tuxen og Thor Hjarsen
Henholdsvis talsmand for dansk natur og biolog i Verdens Skove

Plukhugst er, når man fælder bestemte træer i skoven. Det har derfor vakt nogen forargelse, at Naturpakken giver Naturstyrelsen mulighed for at fortsætte med plukhugst i statsskov, der skal udlægges som urørt skov.

Verdens Skove er ikke afvisende over for plukhugst, fordi det under særlige forudsætninger giver ganske god mening at tynde ud, inden man lægger en skov urørt.

Giver grobund for større gevinster
Plukhugst kan skabe et mere naturligt udgangspunkt med mere lys og varme, så der hurtigere kommer urter og buske i skovbunden til glæde for mange arter af insekter, fugle og smågnavere, som lever af bundvegetationen.

Udtynding skaber også en mere mangfoldig alders- og artssammensætning i trælaget på kortere tid, end man ellers ville opnå. Og der kan etableres lysbrønde og skabes varme og lys omkring veterantræer.

Imidlertid er det altafgørende, at udtyndingen sker med henblik på at forøge biodiversiteten. Men dette ser desværre ikke ud til at være sikret i Naturpakken.

Sigtekornet er rettet mod de forkerte træer
Der lægges op til, at plukhugsten skal ske ud fra de alment brugte retningslinjer for plukhugst, hvor man fælder de træer med størst tømmerværdi, som desværre også er de træer med størst naturværdi.

Verdens Skove frygter derfor, at Naturstyrelsen igennem plukhugst vil tømme skoven for de træer, som er vigtigst for biodiversiteten, og efterlade en skov, som er mere fattig på naturværdier end nødvendigt og så endda lige før den udlægges som urørt skov. Det vil være en katastrofe for biodiversiteten og betyde, at virkemidlet urørt skov udvandes.

Denne bekymring bekræftes af statsrevisorenes seneste beretning af 25. maj 2016 om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene.

Her påpeger statsrevisorerne, at det ikke er tilfredsstillende, at de gældende principper for plukhugstskov ikke garanterer biodiversitet.

Se nærmere på principperne
Derfor er det meget vigtigt, at disse principper revideres, og at det sker med inddragelse af biodiversitetsforskerne. Ellers vil den målrettede effekt af naturparken gå op i røg.

Verdens Skove opfordrer derfor miljø- og fødevareministeren og forligspartnerne i blå blok til nøje at følge med her. Den kommende plukhugst i de udvalgte skove må og skal ske ud fra nogle andre principper, som sikrer og styrker biodiversiteten i skovene over de næste 10 år, frem til de bliver lagt urørte. 

Verdens Skove forslår som minimum følgende punkter, hvormed man enkelt kan gøre en forskel for biodiversiteten:

  • Der skal efterlades tilstrækkeligt med stående træer per hektar for biodiversiteten.

  • Træerne, der efterlades, bør være fra den oprindelige beplantning. 

  • Desuden bør alle arter med individer over 50 år repræsenteres undtagen ikke-hjemhørende træarter.

  • Lysning ved plukhugst skal tilgodese kommende veterantræer og dermed det insekt- og svampeliv, der er knyttet til disse træer.

  • Målet med plukhugst skal være at skabe variation og mosaikstruktur i skoven, og effekten af plukhugsten bør overvåges, og principperne revideres løbende af uafhængige biodiversitetsforskere.

Følges disse retningslinjer, kan Naturstyrelsen både fortsætte med plukhugsten og sikre biodiversiteten i vores skove.

Forrige artikel Forskere: Sådan skal man forstå landbrugets rammevilkår Forskere: Sådan skal man forstå landbrugets rammevilkår Næste artikel KTC: Grødeskæring er en skidt forretning KTC: Grødeskæring er en skidt forretning
  • Anmeld

    Jacob heilmann-Clausen

    Plukhugst bør erstattes med gruppehugst

    Det er nogle generelt fornuftige retningslinier som verdens skove har bragt på banen, og de skal skærpes og sættes i effekt af folk med mere end overfladisk viden om skovens biodiversitet. Generelt er ijeg kke glad for ordet plukhugst. I forbindelse med naturskovsstragien 1992 blev der lavet en del plukhugst i bevoksninger der blev udlagt som urørt fra år 2000, og resultatet var mange steder uheldigt, idet lysstillingen efterfulgt af urørthed førte til en meget kraftig og jævn opvækst i de udpegede bevoksninger. Skal der skabes variation på længere sigt er det helt centralt at der hugges stærkt i grupper, gerne koncentreret om lavninger og bakketoppe og andre steder med lysningspotentiale, men områder med pæne rette træer uden skader kan også danne udgangspunkt for hugst. Man skal kort sagt lave huller i osten, og hullerne skal være så store at de ikke lukker for hurtigt til, dvs have en diameter der er større end træhøjden.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Skoven

    Generelt, virker det som om Verdens Skove kun har statslige skove i fokus for denne biodiversitet, man glemmer alt om brandmandens lov, fuldstændigt.
    Det er altså altid i de private skove, at indsatsen først skal ske, her er det jo netop produktionsskoven, som har førsteprioritet. Skovrapporten fordre 50.000 hkt, hvis man i Verdens Skove skulle have glemt dette.
    Faktisk er det helt utroligt, at man åbenbart finder, at det er naturlov, at de statslige skove skal gå forrest, når det gælder urørt skov. Men igen, igen det er faktisk i de private skove at lokummeret brænder.

DN anklager planer om nye sommerhusgrunde for talfifleri

DN anklager planer om nye sommerhusgrunde for talfifleri

HØRINGSSVAR: Danmarks Naturfredningsforening kritiserer nyt landsplandirektiv for at give kommuner mulighed for at flytte ubebyggelige sommerhusgrunde til områder omfattet af Grønt Danmarkskort. "Man fifler med tallene," lyder det. SF stemmer i.