Verdens Skove: Vi skal have retningslinjer for plukhugst

Af Stine Tuxen og Thor Hjarsen
Henholdsvis talsmand for dansk natur og biolog i Verdens Skove

Plukhugst er, når man fælder bestemte træer i skoven. Det har derfor vakt nogen forargelse, at Naturpakken giver Naturstyrelsen mulighed for at fortsætte med plukhugst i statsskov, der skal udlægges som urørt skov.

Verdens Skove er ikke afvisende over for plukhugst, fordi det under særlige forudsætninger giver ganske god mening at tynde ud, inden man lægger en skov urørt.

Giver grobund for større gevinster
Plukhugst kan skabe et mere naturligt udgangspunkt med mere lys og varme, så der hurtigere kommer urter og buske i skovbunden til glæde for mange arter af insekter, fugle og smågnavere, som lever af bundvegetationen.

Udtynding skaber også en mere mangfoldig alders- og artssammensætning i trælaget på kortere tid, end man ellers ville opnå. Og der kan etableres lysbrønde og skabes varme og lys omkring veterantræer.

Imidlertid er det altafgørende, at udtyndingen sker med henblik på at forøge biodiversiteten. Men dette ser desværre ikke ud til at være sikret i Naturpakken.

Den kommende plukhugst i de udvalgte skove må og skal ske ud fra nogle andre principper, som sikrer og styrker biodiversiteten i skovene over de næste 10 år, frem til de bliver lagt urørte. 

Stine Tuxen og Thor Hjarsen
Henholdsvis talsmand for dansk natur og biolog i Verdens Skove

Sigtekornet er rettet mod de forkerte træer
Der lægges op til, at plukhugsten skal ske ud fra de alment brugte retningslinjer for plukhugst, hvor man fælder de træer med størst tømmerværdi, som desværre også er de træer med størst naturværdi.

Verdens Skove frygter derfor, at Naturstyrelsen igennem plukhugst vil tømme skoven for de træer, som er vigtigst for biodiversiteten, og efterlade en skov, som er mere fattig på naturværdier end nødvendigt og så endda lige før den udlægges som urørt skov. Det vil være en katastrofe for biodiversiteten og betyde, at virkemidlet urørt skov udvandes.

Denne bekymring bekræftes af statsrevisorenes seneste beretning af 25. maj 2016 om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene.

Her påpeger statsrevisorerne, at det ikke er tilfredsstillende, at de gældende principper for plukhugstskov ikke garanterer biodiversitet.

Se nærmere på principperne
Derfor er det meget vigtigt, at disse principper revideres, og at det sker med inddragelse af biodiversitetsforskerne. Ellers vil den målrettede effekt af naturparken gå op i røg.

Verdens Skove opfordrer derfor miljø- og fødevareministeren og forligspartnerne i blå blok til nøje at følge med her. Den kommende plukhugst i de udvalgte skove må og skal ske ud fra nogle andre principper, som sikrer og styrker biodiversiteten i skovene over de næste 10 år, frem til de bliver lagt urørte. 

Verdens Skove forslår som minimum følgende punkter, hvormed man enkelt kan gøre en forskel for biodiversiteten:

• Der skal efterlades tilstrækkeligt med stående træer per hektar for biodiversiteten.

• Træerne, der efterlades, bør være fra den oprindelige beplantning. 

• Desuden bør alle arter med individer over 50 år repræsenteres undtagen ikke-hjemhørende træarter.

• Lysning ved plukhugst skal tilgodese kommende veterantræer og dermed det insekt- og svampeliv, der er knyttet til disse træer.
  
  
• Målet med plukhugst skal være at skabe variation og mosaikstruktur i skoven, og effekten af plukhugsten bør overvåges, og principperne revideres løbende af uafhængige biodiversitetsforskere.

Følges disse retningslinjer, kan Naturstyrelsen både fortsætte med plukhugsten og sikre biodiversiteten i vores skove.