
Danmarks Naturfredningsforening søger en naturpolitisk rådgiver
Den danske natur er vidunderlig. Men naturen i Danmark er - som i resten af verden - i voldsom krise. Biodiversiteten er under pres. Samtidig buldrer klimakrisen afsted. Men der er i disse år et momentum for handling. Aldrig før har befolkningen, politikerne, virksomhederne og organisationerne været mere optaget af handling for naturen. I disse år får DN mange nye medlemmer, og mange organisationer og virksomheder vil samarbejde med os. Det forpligter. Vi skal engagere befolkningen i sagen. Vi skal overbevise politikerne om at gøre det rigtige. Vi skal samarbejde med dem, der vil det samme som os - virksomheder, foreninger og mange flere.
- At indgå i DN's naturpolitiske arbejde, herunder bl.a. i arbejdet for en ambitiøs biodiversitetslov, skovpolitik og arbejdet med at fremme indsatsen for biodiversitet i kommunerne.
- Bidrage til og drive tværgående projekter og politikudviklingsforløb på naturområdet.
- Følge arbejdet under FN's biodiversitetskonvention og deltage i det internationale NGO-samarbejde herom.
- Naturfaglig rådgivning af DN's lokalafdelinger.
- Forberede DN's ledelse til deltagelse i politiske møder og interviews.
- Repræsentere DN i diverse projekter og følgegrupper på det naturpolitiske område.
- Har et stærkt fagligt udgangspunkt, herunder en solid naturfaglig baggrund, fx uddannelse som biolog, med indgående viden om natur og biodiversitet samt kendskab til lovgivningen på området. Derudover vil det være en fordel, hvis du har viden om eller erfaring med f.eks. skovområdet, naturbaserede løsninger eller fremme af biodiversitet gennem naturlige processer og selvforvaltende økosystemer. Det vil yderligere være en fordel, hvis du har kendskab til international naturpolitik, men det er ikke et krav.
- Har en stærk analytisk sans og arbejder struktureret.
- Du er en stærk formidler af naturfagligt stof - både på skrift og mundtligt.
- Har en stærk politisk forståelse. Du har gerne erfaring med interessevaretagelse og kan omsætte faglig viden til politiske resultater.
- Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation med tusindvis af frivillige.
- Har arbejdserfaring fra centraladministrationen, kommune, NGO eller Christiansborg og har et stærkt netværk herfra.
- Har stærke samarbejdsevner. Du skal både kunne samarbejde med kollegaer med forskellige fagligheder, DN's frivillige og politikere, embedsmænd og interesseorganisationer.
Danmarks Naturfredningsforening er med 130.000 medlemmer Danmarks største grønne medlemsorganisation. Vi arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er 75 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.
Du kan læse mere om os på www.dn.dk
Du kan læse mere om os på www.dn.dk