Konsulent til Green Power Denmarks afdeling for hav og analyse

Søg dette job
Den grønne omstilling kræver en tredobling af elproduktionen i 2030. Det betyder, at farten i udbygningen med vedvarende energi skal op i femte gear. Heldigvis har Danmark et helt unikt potentiale for at producere store mængder grøn el på havet. Men rammerne, som sikrer både fart og volumen i udbygningen til havs, er ikke på plads, og derfor har vi brug for dig. Brænder du for udbudsdesign, energiøer, havplan, contract for difference, miljøvurderinger, repowering med mere, så er du måske én af vores nye kollegaer i Green Power Denmarks afdeling for hav og analyse. Arbejdet Arbejdet består primært i at sikre indflydelse for de af vores medlemmer, hvis arbejde sker på havet, herunder udbygning af havvind og energiøer. Vi arbejder tæt sammen med de danske myndigheder og andre stakeholdere. Vi understøtter medlemmerne i regulatoriske og politiske spørgsmål, og arbejdet strækker sig fra afdækning og håndtering af mindre reguleringsmæssige uhensigtsmæssigheder til de større strategiske overvejelser, der er nødvendige for at sikre en rettidig og samfundsøkonomisk optimal udbygning med vedvarende energi på havet. Stillingen vil løbende blive tilpasset vores konkrete sager samt dine kvalifikationer og interesseområder. Arbejdet kan bl.a. bestå i:
  • Politikudvikling - eksempelvis udbudsdesign for havvind
  • Sparring med medlemmer
  • Analyse af konkrete udfordringer i reguleringen samt udvikling og indspil af løsningsforslag
  • Dialog med medlemmer, myndigheder og øvrige interessenter og brancheforeninger samt udarbejdelse af høringssvar og indspil i forbindelse med ændringer lovgivning
  • Projektledelse og facilitering af medlemsudvalg og -arbejdsgrupper
  • Analyser og formidling
Dine kvalifikationer Du er dygtig og engageret med en relevant akademisk baggrund. Dine interesser og kompetencer ligger indenfor områder som energi, samfundsøkonomi, miljø, jura, og/eller ingeniør.
  • Du er resultatorienteret og har vilje til at finde løsninger på komplekse problemstillinger sammen med andre
  • Du har evnen til at kommunikere klart og til at uddrage sagens kerne
  • Du har sans for detaljen, men mister ikke det store overblik eller fokus på den politiske virkelighed
  • Du har lyst til at arbejde i dialog med energivirksomheder, myndigheder og interessenter
  • Du kan sikre fremdrift i egne arbejdsopgaver og samarbejde med kollegaer, herunder kollegaer med andre fagområder.
Om os Den grønne omstilling haster, og i Green Power Denmark er vi 125 medarbejdere, der brænder for, at vi i Danmark når vores mål hurtigst muligt. Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet, og hvor høj faglighed og gode samarbejdsevner betyder meget. Vi er organiseret med en direktion, fire medlemsområder og 13 afdelinger. Vi har kontorer i København, Aarhus og Bruxelles. Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. I Green Power Denmark ønsker vi at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede til at ansøge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på greenpowerdenmark.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Kristine van het Erve Grunnet på tlf. 35 300 461 eller keg@greenpowerdenmark.dk. Der afholdes samtaler løbende. Ansøgninger uden vedlagte relevante eksamensbeviser kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse: Den 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter. Ansøgningsfrist: 30. juni 2022 Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansættelse: 1. august 2022
    Søg dette job

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen