Leder til Klima, Miljø og Sikkerhed i Danske Rederier
Tænder du på grøn omstilling? Vil du være med til at dreje den globale skibsfart ind på klimaneutral kurs? Kan du lede et team af dygtige specialister inden for klima, miljø og sikkerhed, overskue komplekse internationale politiske processer og formidle fakta, så folk forstår dig? Så er du måske den, vi leder efter til at stå i spidsen for vores Klima, Miljø og Sikkerhedsafdeling i Danske Rederier.

Spændende job hos attraktiv arbejdsplads i Det Blå Danmark Du vil blive en del af Danske Rederiers ledelsesteam og have det direkte ansvar for - sammen med vores medlemsrederier - at udvikle, drive og varetage klima-, miljø- og sikkerhedsinteresserne for dansk skibsfart. Du vil ledelsesmæssigt være med til at tage ansvar for fortsat at udvikle Danmark som en stor, førende og grøn skibsfartsnation, hvor fokus er på sikkerhed, kvalitet, national og global gennemslagskraft og ansvarlighed. Danske Rederier arbejder for en klimaneutral flåde i 2050, og de første emissionsfrie skibe skal være i kommerciel drift inden 2030. Vi står som erhverv dermed overfor en gigantisk omstillingsproces, hvor vi arbejder målrettet på at få den nødvendige regionale og globale regulering via EU og IMO på plads, så den understøtter danske rederiers høje klimaambitioner. Den grønne omstilling af skibsfarten berører alt lige fra flådefornyelse, produktionen af nye brændstoffer, energiinfrastruktur og opgørelse af udledninger til karbonpris, rapporteringer, herunder ESG, politiske prioriteringer og kommercielle forhold. Den danske handelsflåde sejler i hele verden, og derfor er sikkerhedsaspekter også en afgørende del af dit ansvarsområde. Dine ansvarsområder vil være
  • Personaleledelse af teamet i Klima, Miljø og Sikkerhed bestående af fem dedikerede fuldtidsmedarbejdere samt studenterhjælp.
  • Faglig sparring og ledelse af sager vedrørende klima, miljø og sikkerhed i teamet og på tværs af organisationen.
  • Fremme af Danske Rederiers synspunkter inden for ansvarsområdet globalt i relation til IMO, regionalt i EU og nationalt overfor embedsmænd og politikere i Danmark.
  • Overordnet ansvar for påvirkning og implementering af den relevante regulering, herunder de kommende klimakrav.
  • Rådgivning af vores ca. 100 medlemsrederier om regulering, guidelines og relevante lovkrav, samt løsning af deres store og små problemer inden for ansvarsområdet.
  • Være talsperson på relevante sager.
  • Være en aktiv, engageret og konstruktiv medspiller og drivkraft, som både kan tage initiativ selv, lede medarbejdere dygtigt og indgå i et ledelsesteam, hvor vi har meninger om hinandens arbejdsområder og står på mål for hinanden.
  • Tværgående fagligt samarbejde i organisationen og bidrage til udvikling af Danske Rederier som en god arbejdsplads.
Du kan forvente at blive en del af et velfungerende ledelsesteam og ditto arbejdsplads, hvor der er udfordrende opgaver i et krævende miljø med dygtige og målrettede kollegaer og medarbejdere. Du vil få en høj grad af individuelt ansvar i en organisation, hvor der er højt til loftet. Du skal påregne ca. 20 rejsedage årligt - de fleste til Bruxelles og London, men også indimellem til andre kontinenter. Løn og titel efter kvalifikationer og anciennitet og med tiltrædelse snarest muligt. Din profil
  • Har en samfundsmæssig baggrund gerne kombineret med en god teknisk forståelse af skibsfartens klima-, miljø- og sikkerhedsmæssige udfordringer og muligheder
  • Har relevant ledelsesmæssig erfaring og forstår at drive og motivere højt fagligt kompetente medarbejdere
  • Er en dygtig kommunikator, som kan koge svær substans ned til konkrete budskaber, og som ikke er bange for at stille op over for presse eller på en scene.
  • Har erfaring med interessevaretagelse og har politisk tæft og fingerspidsfornemmelse
  • Har et solidt kendskab til internationale klimaforhandlinger og regulatoriske og politiske processer - på både nationalt, EU og internationalt niveau.
  • Er velformuleret både i tale, på skrift og ved præsentationer på både dansk og engelsk
  • Er indstillet på at løse både tekniske og politiske problemstillinger og forstår vigtigheden af kombinationen af teknik og politik
  • Kan samarbejde på tværs af faglighed og organisationer
  • Har godt humør og humor
Vi glæder os til at høre fra dig Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte adm. direktør Anne H. Steffensen på tlf. 2434 3775. Send din ansøgning mærket "Klimaprofil", CV og relevante bilag til senest den 21. maj 2023. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden.
Danske Rederier

Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber omkring 100.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier stod i 2022 for 27 procent af den samlede danske eksport.

Se mere på www.danishshipping.dk.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00