Udvalget
svarer
Magnus Heunicke

Vil ministeren bekræfte, at der er tilvejebragt de nødvendige økonomiske midler til at færdiggøre kræftundersøgelsen blandt beboerne i Cheminovas omgivelser?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 1025

Kan ministeren bekræfte, at der er tilvejebragt de nødvendige økonomiske midler til at færdiggøre kræftundersøgelsen blandt beboerne i Cheminovas omgivelser? Vil ministe­ren i modsat fald oplyse, hvad regeringen agter at foretage sig for at sikre den nødvendi­ge finansiering?

Svar fra fredag den 6. september 2024

Det er regionen, der har kompetencen til at foretage sundhedsundersøgelser. Det fremgår af Region Midtjyllands hjemmeside, at forskere i sommeren 2021 offentliggjorde en undersøgelse, som påviste en øget risiko for kræft for beboere i området Thyborøn og Harboøre. Miljøministeriet har bedt Region Midtjylland om at oplyse, hvilken opfølgning, der er sket på undersøgelsen fra 2021. Regionen har oplyst:

”At Regionsrådet på møde i december 2021 traf beslutning om at gennemføre opfølgning på undersøgelsen af øget risiko for kræft i Thyborøn-Harboøre. Dette skete ved at give en rammebevilling på 500.000 kr. til opfølgende videnskabelige studier og undersøgelser og informationsindsatser i lokalområdet. De videnskabelige studier drejer sig bl.a. at undersøge, om forøgede risiko også findes for andre sygdomme end kræft i Thyborøn-Harboøre, og undersøge om den forhøjede kræftrisiko også gælder for den yngre del af befolkningen. Det første studie er ikke afsluttet endnu. Den andet studie sker ved, at der i 2032 gennemføres en opfølgende undersøgelse af den yngre population fra den oprindelige undersøgelse.

Det forskerhold, der stod bag den oprindelige undersøgelse, har i 2023 igangsat et studie om den mulige årsagssammenhæng mellem øget forekomst af visse kræfttyper og forurening. Den forventes, at Regionsrådet skal tage stilling til, om de vil bevilge midler til dette studie i december 2024.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024