Om  
Tine Christiansen
Henrik Hvidesten

Direktør i Ringsted Kommune er blevet fyret

Byrådet i Ringsted Kommune har opsagt direktør for teknik, miljø, vej og ejendom Tine Christiansen. 

Julie Rind Rasmussen

Ringsted Kommune skal have en ny direktør. 

Det står klart, efter at byrådet har opsagt samarbejdet med direktør for teknik, miljø, vej og ejendom Tine Christiansen.

Det skriver Sjællandske Medier.

Årsagen til opsigelsen er ifølge Sjællandske Medier længere tids utilfredshed med styringen af det tekniske områdes projekter. 

"Tine Christiansen har haft ansvaret for vores tekniske område i knap to år, hvor vi har været i gang med en række større projekter. Det vurderes nu, at der er behov for en anden profil til den fremtidige ledelse af det tekniske område, og derfor har vi indgået en fratrædelsesaftale med Tine Christiansen," udtaler borgmester Henrik Hvidesten (V) om beslutningen.

Kommunaldirektør Jacob Nordby tiltræder indtil videre som konstitueret direktør. 

I forvejen er kommunen ved at planlægge en ny ledelsesstruktur, da direktør for social, sundheds og arbejdsmarkedscenteret Andreas Jegstrups kontrakt efter ni år udløber til sommer og ikke kan forlænges.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Christiansen

Teknik- og Byudviklingschef, Vallensbæk Kommune, fhv. direktør, Teknik- og Miljøcenter, Vej- og Ejendomscenter i Ringsted Kommune
cand.scient (KU), master professionel kommunikation (RUC ), master offentlig ledelse (CBS)

Henrik Hvidesten

Fhv. borgmester (V), Ringsted Kommune, formand, IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark), KommuneKredit
cand.oecon.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2004)

0:000:00