Om  
Jens Maaløe
Christian Schønau

Grundfos-fond finder endnu en gang ny formand

Efter et uroligt forløb og en række korte formandskaber har Poul Due Jensens Fond valgt Jens Maaløe som ny bestyrelsesformand.

Linnea Molbech Sabri

Poul Due Jensens Fond, der ejer Grundfos, har igen fundet en ny formand for bestyrelsen i form af Jens Maaløe. 

Det skriver Poul Due Jensens Fond i en pressemeddelelse

Jens Maaløe er en gammel kendning i Poul Due Jensens Fond, hvor han har været medlem af bestyrelsen mellem 2011 og 2017 og blev indvalgt igen i 2018.

Ud over formandsposten i Poul Due Jensens Fond bestrider Jens Maaløe også bestyrelsesposter i NKT, Niras og Grundfos Holding A/S, og han er tidligere formand for Innovationsfonden. 

Derudover er Jens Maaløe afgående administrerende direktør for Terma, hvor han har været de seneste 16 år.

Valget af Jens Maaløe som ny formand kommer efter en urolig periode for Poul Due Jensens Fond, hvor der har været en del formandsskifter.

Senest blev hofchef Christian Schønau valgt til posten, men nåede kun at bestride den i få uger, før han måtte gå af på grund af kritik af sin dobbeltrolle som fondsformand og hofchef. 

Før det var Estrid Due Hesselholt formand i nogle måneder, indtil hun gik af i marts.

Hun blev valgt ind i oktober 2018, hvor daværende formand Jens Bager pludselig fratrådte efter kun at have siddet på formandsposten i syv måneder. 

Poul Due Jensens Fonds bestyrelse består nu af formand Jens Maaløe, næstformand Poul Due Jensen, Jens Moberg, Elsebeth Gerner Nielsen, Estrid Due Hesselholt, Ingermarie Due Nielsen, Annette Due Jensen, Torben Ømark, Rudi Martini, Jens Erik Lysdahl og Zsuzsanna Tóth. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Maaløe

Fhv. bestyrelsesformand, Poul Due Jensens Fond, fhv. formand, Innovationsfonden, fhv. adm. direktør, Terma
cand.polyt. (DTU 1979), ph.d. i radarteknologi (DTU 1983)

Christian Schønau

Hofmarskal, Kongehuset
cand.jur. (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00