Om  
Torben M. Andersen
Jørgen Søndergaard

ATP indstiller professor til formandspost

ATP's bestyrelse har indstillet økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Torben M. Andersen til ny bestyrelsesformand. 

Emil Dyrby

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er blevet indstillet til bestyrelsesformand. 

Det skriver ATP i en pressemeddelelse

Pension har været et af de gennemgående temaer i Torben M. Andersens professionelle virke, hvor han blandt andet har været formand for Pensionskommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2014, formand for Udvalg vedr. Basispensioner, Penge og Pensionspanelet og overvismand i Det Økonomiske Råd. 

Indstillingen sker, efter at nuværende formand Jørgen Søndergaard har meddelt sin afgang. Valget af den nye bestyrelsesformand er planlagt til at finde sted på et repræsentantskabsmøde 7. februar 2018. 

Om afskeden til Jørgen Søndergaard udtaler ATP's to næstformand: 

"På bestyrelsens og repræsentantskabets vegne takker vi Jørgen Søndergaard for hans dedikerede arbejde som formand for ATP. Siden han indtrådte i bestyrelsen i 2002, har ATP påtaget sig et stadigt større ansvar og flere opgaver samtidig med, at Pensions & Investeringsforretningen er professionaliseret og internationaliseret. Under Jørgen Søndergaards lederskab er værdien af ATP’s pensionskasse tredoblet fra 250 til 750 milliarder kroner – og ATP er i dag Europas tredjestørste pensionskasse," udtaler ATP’s to næstformænd Lizette Risgaard og Jacob Holbraad og fortsætter:

"Med indstillingen af Torben M. Andersen er vi overbeviste om, at vi i bestyrelsen har fundet den helt rette til at videreføre Jørgen Søndergaards fine arbejde."

Torben M. Andersen har været økonomiprofessor på Aarhus Universitet siden 1986. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben M. Andersen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand, ATP
m.Sc. (London School of Economics 1981), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1984), ph.d. (CORE, Belgien, 1986)

Jørgen Søndergaard

Emeritius, Vive, bestyrelsesmedlem, Den Danske Forskningsfond, senior fellow, Kraka, medlem af kommissionen, 2. generationsreformer
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00