Venstre-byrådspolitiker bliver radikal

Merete Due Paarup, byrådsmedlem i Kolding Kommune, skifter fra Venstre til Radikale, fordi hun er uenig med partiets landspolitiske linje.

Merete Due Paarup
Merete Due Paarup Byrådsmedlem og medlem af økonomiudvalget (RV), Kolding Kommune, kreativ direktør, ImageConsult

I starten af november gjorde Merete Due Paarup det klart, at hun ikke længere ville være gruppeformand for Venstre i Kolding Byråd.

Nu vil hun heller ikke være medlem af Venstre længere og har derfor meldt sig ud af partiet til fordel for Radikale Venstre.

Det skriver det koldingensiske byrådsmedlem i en mail til Altinget.

"Jeg har haft sværere og sværere ved at se mig selv i Venstres linje med de mange symbolpolitikske tiltag. Fra grænsebomme til smykkelove og fra håndtryk til tørklædeforbud – og det hele fejret med kage. Det kan godt være, at kageopskriften nu er smidt væk, men det er politikken tydeligvis ikke. Det tager jeg nu konsekvensen af," skriver hun.

Merete Due Paarup har i stedet fået nemmere ved at se sig selv under den lilla fane.

"Radikale Venstre står for et klart opgør med symbolpolitikken og en ambition om at bygge bro og samle Danmark. Det har vi virkelig brug for i en tid, hvor vores politiske debat alt for ofte handler om det, der skiller os."

Merete Due Paarup kommer til at flankere Jesper Elkjær, der også er radikalt medlem af Kolding Byråd.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal