Om  
Oliver Stilling
Andreas T. Kønig

Føjleton finder ny chefredaktør i egne rækker

Oliver Stilling er færdig som chefredaktør på Føljeton. Hans afløser er fundet internt.

Claudia Steenhard

Oliver Stilling stopper som ansvarshavende chefredaktør på nyhedsmediet Føljeton med udgangen af januar. 27-årige Andreas T. Kønig overtager posten. 

Det skriver Føljeton på sin Facebook-profil.

Om sin egen afgang siger Oliver Stilling: "Jeg har aftjent min værnepligt, det har været en spændende rejse, nu er det på tide at give stafetten videre – og hvad man ellers kan komme i tanker om af klichéer i den forbindelse."

Afløseren, Andreas T. Kønig, kom til Føljeton som universitetspraktikant i efteråret 2017. 

"Det er muligvis det hurtigste avancement, der er set i dagbladsbranchen, siden Torben Krogh blev udnævnt til chefredaktør for Information som 26-årig i 1969," siger Oliver Stilling og fortsætter:

"Det har altid ligget i Føljetons dna, at hvis man kommer ind hos os som ung person og gør det godt, så kan man blive chefredaktør eller direktør."

Andreas T. Kønig har læst filosofi og statskundskab og er kandidat i journalistik. 

"Jeg kan næppe forestille mig noget bedre medie at stå i spidsen for. Føljeton og jeg har jo det til fælles, at vi begge er unge og fandenivoldske. Så jeg tror, der er tale om et rigtig godt match," udtaler den kommende chefredaktør og fortsætter:

"Mit store dogme her i livet er, at man skal tage verden ekstremt seriøst og sig selv ekstremt lidt seriøst. Det er også sådan, den redaktionelle linje kommer til at se ud med mig som chefredaktør."

Mediets stiftere, Lars Trier Mogensen, Lasse Lavrsen og Oliver Stilling, fortsætter som en del af Føljetons redaktion, men vil fremover fokusere på nye digitale tiltag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Oliver Stilling

Afg. ansvarshavende chefredaktør, stifter, Føljeton

Andreas T. Kønig

Rådgiver, Europa-Parlamentet
BA i filosofi (Københavns Universitet/Université Paris-Sorbonne), BA i statskundskab (Københavns Uni.), kandidat i journalistik (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)









0:000:00