Fhv. S-MF'er ny formand for Det Kriminalpræventive Råd

Tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet og borgmester i Nyborg Kommune, Erik Christensen, bliver formand for Det Kriminalpræventive Råd, og her vil han gøre op med strengere straffe mod dømte. 

Erik Christensen
Erik Christensen (62) Formand, Det Kriminalpræventive Råd, formand, Europa-Nævnet, fhv. MF (S), fhv. borgmester, Ullerslev og Nyborg Kommuner

Erik Christensen, tidligere folketingsmedlem og S-borgmester i Nyborg Kommune, er udpeget som ny formand for Det Kriminalpræventive Råd. Og han har sat sig et hovedmål: At få politikerne til at arbejde mere med forebyggelse i stedet for hovedsageligt at straffe lovovertrædere. 

Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse. 

"Hårdere straffe er blevet en automatreaktion, når vi som samfund står over for store udfordringer med kriminalitet. Men hårdere straffe er ikke en universalløsning. Det er på tide, at vi slår autopiloten i politikernes værktøjskasse fra og vælger tiltag, der for alvor kan reducere kriminalitet. Der er forebyggelse et nødvendigt og effektivt redskab," siger han.

Blandt andet inden for bandekriminalitet, mener Erik Christensen, at det er vigtigt at sætte ind i alle faser for at forebygge – lige fra barndoms- og teenageårene. Det går godt i tråd med Det Kriminalpræventive Råds hovedformål, som er at dele viden og give råd til politikere, borgere og virksomheder om forebyggelse af kriminalitet.

"Vi skal gøre det, der mest effektivt mindsker kriminaliteten. Derfor er det vigtigt, at forebyggelse kommer højere op på politikernes dagsorden, og vi kan alle sammen, også borgerne, være med til at gøre en forskel," siger Erik Christensen.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal