Om  
Steen Holm Iversen
Henrik Dahl

LA'er meldte sig ud efter strid med Henrik Dahl og er nu blevet konservativ

For et halvt år siden meldte Steen Holm Iversen sig ud af Liberal Alliance efter udtalelser fra partifællen Henrik Dahl. Nu er han konservativ.

Peter Bjørnbak Hansen

Steen Holm Iversen, der i august sidste år meldte sig ud af Liberal Alliance, har valgt Konservative som sit nye parti og indtræder i byrådsgruppen i Varde Kommune.

Det skriver han på Facebook.

Da den forhenværende major forlod Liberal Alliance, skete det i protest over en udtalelse umiddelbart efter folketingsvalget fra partifællen Henrik Dahl, hvori han langede ud efter sine partifæller.

Steen Holm Iversen efterlyste dengang sanktioner mod Henrik Dahl, som forblev medlem af Folketinget trods et horribelt valgresultat.

Efter et halvt års betænkningstid og en tilværelse som partiløs vurderer Steen Holm Iversen, at han med rimelighed godt vil kunne ses som konservativ.

"Det Konservative Folkeparti går også stadig ind for individets frihed og mindst mulig statslig regulering. Men det er klart, at Det Konservative Folkepartis værdisæt og det politiske program, som jeg nu tilslutter mig, er et andet end det politiske program, som Liberal Alliance stod for," siger han til JydskeVestkysten.

Både den nu forhenværende partifælle Henrik Dahl og Steen Holm Iversen har ved de seneste to folketingsvalg været opstillet i Sydjyllands Storkreds, og sidstnævnte afviser ikke, at han ved det næste også vil være at finde på stemmesedlen – blot under liste C.

Samtidig afviser han over for JydskeVestkysten heller ikke at gå efter borgmesterposten i Varde Kommune, da Niels Christiansen har meddelt, at han ikke længere vil være spidskandidat for Konservative.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Holm Iversen

Kandidat til Europa-Parlamentet (K), sektionschef, Danske Artilleriregiment, Oksbøl Kaserne, kandidat til Europa-Parlamentet for Konservative, byrådsmedlem (K), Varde Kommune, major
reserveofficer (Kamptroppernes Reserveofficersskole i Oksbøl 1987), premierløjtnant af linjen (Hærens Officersskole 1993)

Henrik Dahl

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (LA), MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)

0:000:00