Om  
Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen

DR-journalist vinder Kristian Dahls Mindelegat

Dansk Journalistforbunds pris Kristian Dahls Mindelegat går i år til DR-journalisten Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen for podcastserien 'Det Perfekte Offer II'.

Peter Bjørnbak Hansen

"Podcastserien 'Det Perfekte Offer II' sætter fokus på et område, som andre medier ikke har haft øje for. Og med sin ærlige, grundige og samtidig meget følsomme fortællestil får Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen fanget lyttere, som næppe normalt ville bruge tid på at høre om et nævns mangelfulde tilsyn med autoriserede psykologer."

Sådan lyder en del af begrundelsen fra Dansk Journalistforbunds legatudvalg for, at den 31-årige DR-journalist Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen er dette års modtager af Kristian Dahls Mindelegat.

Podcastserien afdækker historier om psykologers seksuelle misbrug og magtudnyttelse af deres patienter og er efterfølgeren til 'Det Perfekte Offer', som blev sendt på DR P1 i 2017.

Kristian Dahls Mindelegat kaldes også Den lille Cavlingpris og gives til yngre repræsentanter fra branchen. Blandt de tidligere vindere er journalister som den tredobbelte cavlingvinder Morten Pihl, dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen og krigskorrespondenten Nagieb Khaja.

De nominerede i år var:

  • Kristian Corfixen for bogen 'Sygeplejersken'
  • Ida Nyegård Espersen (Berlingske) for en artikelserie om kriminelle udviklingshæmmede
  • Sara Maria Glanowski for bogen 'Skyggebokser'
  • Louise Drivsholm, Martin Bahn og Lasse Skou Andersen (Information) for artikelserien om 'oksekødsrapporten'
  • Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen (DR) for podcastserien 'Det Perfekte Offer II'

Med prisen følger 15.000 kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen

Journalist, DR
Journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2012)

0:000:00