Alternativet-borgmester genopstiller ikke

Alternativets eneste borgmester Sofie Valbjørn (ALT) genopstiller ikke som borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg.

Sofie Valbjørn
Sofie Valbjørn (45) Borgmester (ALT), Fanø Kommune

Fanø skal finde en ny borgmester ved kommunalvalget senere på året. Nuværende borgmester Sofie Valbjøn (ALT) genopstiller nemlig ikke til posten.

Det skriver hun i et opslag på Facebook

Efter tre år som borgmester, mener Sofie Valbjørn ikke længere, at det er muligt for hende at arbejde for hele Fanø, hvilket ellers var hendes ambition, da hun overtog borgmesterposten i 2018. 

"Man arbejder i dele af Byrådet for meget for sig selv, eller for de borgere, der har stemt på én, og for lidt for fællesskabet Fanø," skriver hun i opslaget og fortsætter:

"Den politisk kultur, har jeg ikke kunne ændre, og derfor vurderer jeg, at jeg på den lange bane kan bruge mine kræfter og mit engagement bedre andre steder end i Byrådet på Fanø". 

Sofie Valbjørn er Alternativets eneste borgmester. Hun har under sin borgmesterperiode orlov fra sin stilling som konsulent i Esbjerg Kommune.  

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal