Alternativet fordeler ordførerskaber

Alternativet har i forbindelse med partiets sommergruppemøde 26. og 27. august fordelt ordførerskaber blandt de fem folketingsmedlemmer. Uffe Elbæk fortsætter som politisk leder.

Uffe Elbæk
Uffe Elbæk (65) Politisk leder (ALT), initiativtager, MF
Rasmus Nordqvist
Rasmus Nordqvist (44) MF (ALT)

Alternativet har på partiets sommergruppemøde fordelt ordførerskaber blandt partiets fem folketingsmedlemmer. 

Det skriver partiet på Twitter

Partiet fik ved folketingsvalget i juni 2019 tre procent af stemmerne, hvilket var 1,8 procentpoint færre end ved valget for fire år siden. Det betød, at partiet gik fire mandater tilbage fra ni til fem. Det til trods glæder partiet sig til den nye politiske sæson.

"Vi glæder os helt vildt til en ny politisk sæson og har tårnhøje ambitioner på Danmark og planetens vegne," skriver Alternativet på partiets twitterprofil om fordelingen af ordførerskaber. 

Uffe Elbæk fortsætter som politisk leder og gruppeforperson. Derudover kan Uffe Elbæk kalde sig ordfører for kultur, uddannelse, forskning, idræt, medier, forbruger, erhverv og iværksætteri. 

Rasmus Nordqvist er partiets politiske ordfører samt ordfører for grøn omstilling og ny økonomi. Også finans, klima, energi, udenrigs, udvikling, EU, fred, forsvar, Grønland, Færøerne og LGBTQI+ er på listen over Rasmus Nordqvists ordførerskaber. 

Torsten Gejl er ordfører for social og retfærdighed. Han er også ordfører for beskæftigelse, social, handicap, indenrigs, kommunal, børne, undervisning og cannabis. 

Sikandar Siddique har fået ordførerskaberne integration, udlændinge, indfødsret, bolig, ret, grundlov, it, ligestilling, kirke og fiskeri. 

Susanne Zimmer er partiets ordfører for natur, biodiversitet, miljø, landbrug, fødevarer, transport, dyrevelfærd, sundhed, psykiatri, ældre, skat, landdistrikter og øer.  

dahlberg@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv civilsamfund gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement