Om  
Lykke Jensen
Vicki Therkildsen

Alternativet siger velkommen til fem nye ansigter

En ny sekretariatschef, en ny pressechef og tre nye rådgivere. Alternativet har ansat fem nye ansigter. 

Emil Dyrby

René Gade (ALT), folketingsmedlem for Alternativet, bød 27. marts velkommen til fem nye ansatte i sit parti. 

Det blev til en ny sekretariatschef, Lykke Jensen, en ny pressechef, Vicki Therkildsen, og hele tre nye rådgivere. 

Lykke Jensen, den nye sekretariatschef, starter 1. maj 2018 og kommer fra en stilling som institutchef på Metropol, hvor hun har været siden 2011. Før det var hun udviklingschef på Instituttet for Blinde og Svagsynede, og det er således en erfaren leder, der nu overtager chefstolen i Alternativets sekretariat.

I sin nye stilling glæder hun sig især til at kunne arbejde med alternativ ledelse: 

"Så har jeg fundet den modige, værdistærke organisation, som jeg nu skal arbejde dedikeret sammen med. 1. maj begynder jeg som sekretariatschef for Alternativet på Christiansborg. Jeg glæder mig så meget til at folde hele paletten af alternativ ledelse ud til glæde og gavn for Alternativets sag," skriver Lykke Jensen på sin Linkedin i forbindelse med sit nye arbejde. 

Jensen er uddannet cand.mag. i dansk sprog og historie fra Københavns Universitet i 1988 og har siden suppleret med en lederuddannelse fra CBS i 2011. 

Vicki Therkildsen, den nye pressechef for Alternativet, kommer direkte fra en stilling som journalist på DR, hvor hun har været siden 2008. 

Før det har hun blandt andet været journalist på TV 2 fra 2004 til 2008 og udgivet bogen Sagen om Amagermanden i samarbejde med Claus Buhr. 

Therkildsen er uddannet med en bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet i 2006. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lykke Jensen

Sekretariatschef, Alternativet
cand.mag. i dansk sprog og litteratur (Københavns Uni.)

Vicki Therkildsen

Fhv. pressechef, Alternativet
BA i journalistik, SDU

0:000:00