Anders Vistisen bliver public affairs director i lobbyvirksomhed

Efter at have mistet sit mandat til Europa-Parlamentet ved valget i maj har Anders Vistisen nu fået job som public affairs director i Grace PA. 

Anders Vistisen
Anders Vistisen (32) Public Affairs Director, Grace PA, fhv. MEP (DF), fhv. formand, Dansk Folkepartis Ungdom

Anders Vistisen (DF) har fået nyt job som public affairs director i lobbyvirksomheden Grace PA. 

Det oplyser han på sin Twitter.

Ved europaparlamentsvalget i maj mistede DF tre af sine fire mandater, og Anders Vistisen, der var nummer to på listen efter spidskandidat Peter Kofod, kom derfor ikke ind. Siden da har han søgt nye arbejdsmæssige muligheder. 

"Jeg har været i den heldige situation, at jeg har fået flere tilbud om, hvad min arbejdsmæssige fremtid skulle indebære. Dem har jeg overvejet hen over sommeren, og det har mundet ud i et valg, som jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring," skriver han på Twitter. 

Han beskriver sin nye arbejdsplads, Grace PA, som værende blandt de "mest effektive, seriøse og professionelle firmaer her til lands", og fremhæver gennemsigtighed og ærlighed som bærende principper. 

I sin nye stilling som public affairs director vil Anders Vistisen fortsat arbejde med EU-spørgsmål og have base i det vestlige Danmark. 

Anders Vistisen tiltræder 1. september.

Tilbage til navnenyt »

Prøv kultur gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement