Anklager får Estlands premierminister til at trække sig

Estlands premierminister Jüri Ratas har besluttet at trække sig efter en undersøgelse om mulig korruption. 

Jüri Ratas
Jüri Ratas Afgående præmierminister (Centrum), Estland

Efter anklager om korruption mod ham og partiet har Estlands premierminister, Jüri Ratas, valgt at trække sig fra sin post. 

Det skriver TV2.dk.

"I dag har jeg taget beslutningen om at træde tilbage som premierminister," skriver Jüri Ratas på Facebook i følge AFP.

Beslutningen kommer efter en undersøgelse om mulig korruption i forbindelse med finansieringen af et nybyggeri i hovedstaden Tallinn. 

Politiet efterforsker ejendomsselskabet, der står bag butikscentret. Ejendomsselskabet har angiveligt modtaget et statslån og indgået en særligaftale med Tallinn Kommune, hvor borgmesteren er fra Jüri Ratas parti Centrum. 

Det er partiet og fem partifunktionærer, der er mistænkt for korruption. Blandt de øvrige mistænkte er Kersti Kracht, der er rådgiver for finansminister Martin Helme fra partiet Ekre.

Jüri Ratas har været premierminister siden 2016. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal