Om  
Kim Graven Nielsen
André Rogaczewski

Berlingske Media får nyt bestyrelsesmedlem fra Netcompany

André Rogaczewski er nyt bestyrelsesmedlem i Berlingske Media efter forhenværende formand Kim Graven-Nielsens exit.

Benedicte Gjerding Dahlberg

Administrerende direktør og stifter af it-selskabet Netcompany André Rogaczewski er nyt bestyrelsesmedlem i Berlingske Media. 

Det skriver Mediawatch.

André Rogaczewski erstatter forhenværende formand for Berlingske Media Kim Graven-Nielsen, der i februar forlod sin plads i bestyrelsen efter knap et år som menigt medlem.

Inden da havde Kim Graven-Nielsen siddet som formand for bestyrelsen, indtil han i marts 2018 blev afløst af den forhenværende konservative minister Connie Hedegaard som ny formand. 

Det er da også formand Connie Hedegaard, der har indstillet André Rogaczewski som nyt bestyrelsesmedlem. 

André Rogaczewski er administrerende direktør i it-selskabet Netcompany. Han var også med til at stifte selskabet i 2000. 

André Rogaczewski er uddannet kandidat i computervidenskab fra Aalborg Universitet.

Foruden formand Connie Hedegaard og nyudpegede André Rogaczewski består Berlingske Medias bestyrelse af:

  • Christian Van Thillo, ejer af Berlingske Media
  • Mirjam van Praag, professor
  • Christophe Convent, generalsekretær, De Persgroep
  • Lars Monrad-Gylling, fhv. KMD direktør
  • Jens Anton Havskov Hansen, medarbejdervalgt
  • Katrine Gundel Harmens, medarbejdervalgt
  • Mikkel Ludvigsen, medarbejdervalgt.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Graven Nielsen

Fhv. formand, Berlingske Media, fhv. adm. direktør, NAC
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987)

André Rogaczewski

Adm. direktør og partner, Netcompany, formand, DI Digital, formand, Fonden for Entreprenørskab, formand, Teknologipagten
cand.scient. i datalogi (Aalborg Uni. 1993)

0:000:00