Bjarke Ingels bliver ridder i Frankrig

Arkitekten Bjarke Ingels modtager den franske ridderorden Art et Lettres.

Bjarke Ingels
Bjarke Ingels (45) Arkitekt, grundlægger, partner, BIG Bjarke Ingels Group

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels modtager fredag den fornemme franske ridderorden Art et Lettres.

Det skriver DR.

"Det er jeg selvfølgelig enormt stolt af. Frankrig er et land, der virkelig prioriterer kulturen," siger Ingels om sin nye titel.

Frankrig er også et land, der i årenes løb har prioriteret Bjarke Ingels og hans tegnestue, BIG.

Tegnestuen har således fået indtil flere arkitekturprojekter i landet: både den nye udvidelse af Sorbonne-universitetet i Paris, den kommende metrostation Bondy, kulturhuset Méca i Bordeaux og genåbningen af det ikoniske stormagasin Galeries Lafayette på Champs-Elysées i Paris.

Bjarke Ingels er allerede ridder af Dannebrog.

"Nu kan jeg kalde mig dobbelt-ridder. Det er da ret cool," siger Bjarke Ingels, der vil modtage sin franske ridderorden på Den Franske Ambassade i København.

Han er imidlertid ikke den første dansker til at træde ind i så fornemt fransk selskab. Skuespillerne Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen, musikeren Benjamin Koppel, forfatter Jens Christian Grøndahl og kunstner Olafur Eliasson har også modtaget ridderordenen Art et Lettres.

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement