Om  
Ole Bollesen

Østjysk S-borgmester trækker sig efter valget i 2021

Borgmesteren i Syddjurs Kommune ønsker ikke længere at være en kandidat til posten, når der igen er kommunalvalg i 2021. 

Birgitte Søe

Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune skal vælge en ny borgmesterkandidat til et møde i april. Det skriver TV2 Østjylland.

Det skyldes, at kommunens borgmester og partiets nuværende spidskandidat, Ole Bollesen (S), ikke ønsker at genopstille. 

I 2018 blev han borgmester, efter at han har siddet som byrådsmedlem i kommunen siden 2005. 

Beslutningen bunder i, at Ole Bollesen ønsker mere tid til familien, men det sker først efter, der har været kommunalvalg. Det afholdes i november 2021. 

Ifølge den garvede lokalpolitiker skyldes den tidlige udmelding, at der skal være plads til et generationsskifte.

"Jeg har været med i politik i rigtig mange år, og jeg tror, at det er sundt med et generationsskifte. Desuden vil jeg også gerne have mere tid til familie og egne interesser. Et borgmesterjob er fantastisk spændende, men det kræver også mange arbejdstimer," siger Ole Bollesen til TV2 Østjylland.

Ved seneste kommunalvalg fik Ole Bollesen 1.066 personlige stemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Bollesen

Fhv. borgmester (S), Syddjurs Kommune
cand.mag. i historie, idræt & kommunikation









0:000:00