Borst Hansen stopper i landspolitik

Den tidligere radikale sundhedsordfører Marlene Borst Hansen stopper i politik som konsekvens af valgnederlaget i juni.

Marlene Borst Hansen
Marlene Borst Hansen (44) Medlem, Pressenævnet, stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,

Radikale Venstre i Kolding- og Haderslev-kredsen skal finde en ny spidskandidat. Marlene Borst Hansen meddelte nemlig fredag, at hun ikke længere ønsker at fortsætte i politik. Det skriver Jydske Vestkysten.

”Jeg har brugt de sidste måneder til at tænke grundigt over mit fremtidige politiske liv. Jeg har været folkevalgt i næsten 10 år for Radikale Venstre, og jeg har elsket at kæmpe for et mere sammenhængende samfund både lokalt og nationalt,” skriver Marlene Borst Hansen ifølge avisen i en mail til de to lokale partibestyrelser og fortsætter:

”Men jeg er overbevist om, at min kamp og mine ressourcer kan bruges et andet sted, og jeg vil nu bruge tid på at finde ud af, hvor det skal være.”

Marlene Borst Hansen er uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium i 2001. Hun blev valgt til Folketinget i 2011 og har i den forgangne regeringsperiode blandt andet været de radikales sundhedsordfører, kulturordfører og var derudover formand for Kommunaludvalget fra 2012 til 2015.

selvig@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement