Om  
Niels Rosenberg
Naser Khader

Byrådsmedlem afløser Naser Khader

Niels Rosenberg, konservativt byrådsmedlem, er valgt som ny folketingskandidat i Skanderborg-kredsen og afløser dermed Naser Khader (MF), som er skiftet til Sjællands Storkreds.

Jenny Emilie Bendix Becker

62-årige Niels Rosenberg er ny konservativ folketingskandidat i Skanderborg-kredsen, der består af Odder, Skanderborg og Samsø. Det skriver Aarhus Stiftstidende.  

Den tidligere Venstre-mand, der skiftede til Konservative i 2004, har siddet i Odder Byråd siden 1997 og blandt andet været socialudvalgsformand og viceborgmester i kommunen. 

Til daglig arbejder han som arbejdskonsulent på Marselisborgcentret i Aarhus. Tidligere i år blev han udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

"Nu har jeg været konservativ i nogle år, og det passer rigtigt godt til mig. Konservative har mere fokus på det sociale; det har altid optaget mig meget, så jeg er det rigtige sted. De svage og udsatte har altid stået mit hjerte nær, og det vil jeg tage med mig, hvis det lykkes at komme i Folketinget. Og der er stor opbakning til mig både fra folketingsgruppen og lokalforeningerne," siger Niels Rosenberg, der træder ud af byrådet den dag, der bliver udskrevet folketingsvalg. Og hvis det skulle ske, at han ikke kommer i Folketinget, ønsker han ikke at vende tilbage til byrådet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Rosenberg

Arbejdskonsulent, Marselisborgcentret, byrådsmedlem (K), Odder,
Landmand

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

0:000:00