Om  
Flemming Rasmussen

Byrådsmedlem forlader DF i Frederikshavn

Dansk Folkeparti er ikke længere repræsenteret i Frederikshavn Byråd, efter Flemming Rasmussen og suppleant Carsten Sørensen har valgt at forlade partiet. 

Natasha Jahanshahi

I løbet af de seneste måneder, har Dansk Folkeparti mistet en række byrådsmedlemmer rundt i landet. 

Og nu har endnu to valgt at forlade partiet. 

Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune Flemming Rasmussen og suppleant Carsten Sørensen har begge valgt at sige farvel til Dansk Folkeparti. 

Det skriver Nordjyske

"Jeg føler mig dårligt behandlet, og bestyrelsen vil åbenbart satse på nogle nye folk. Jeg er uønsket, og derfor forlader jeg Dansk Folkeparti," Flemming Rasmussen til Nordjyske. 

Med de to nordjyske byrådsmedlemmers udmelding er Dansk Folkeparti ikke længere repræsenteret i byrådet i Frederikshavn. 

Tidligere på året mistede Dansk Folkeparti endnu en plads i Frederikshavn Byråd, da Kasper Lau (DF) forlod byrådet, og 1.  suppleant Lars Oldager meldte sig ind i Socialdemokratiet. 

Siden 2014 er Dansk Folkeparti gået fra at have fire pladser i Frederikshavn Byråd til i dag ikke at være repræsenteret. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Rasmussen

Medlem af Frederikshavn Byråd

0:000:00