Om  
Steen Olsen
John Dyrby Paulsen
Frank E. Andersen

S-byrådsmedlem klager over S-borgmester og kommunaldirektør

Byrådsmedlem i Slagelse Steen Olsen (S) har indleveret en klage til Ankestyrelsen. Klagen er rettet mod borgmester John Dyrby Paulsen (S) og kommunaldirektør Frank Andersen.

Sofie Hvemon

Steen Olsen (S) har valgt at klage over sin partifælle Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen (S), samt kommunaldirektør Frank Andersen. Klagen er indgivet til Ankestyrelsen i København. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Klagen skyldes, at borgmester John Dyrby Paulsen ifølge Steen Olsen har givet modstridende og fejlagtig rådgivning efter indstilling fra kommunaldirektør Frank Andersen. Samtidig mener Steen Olsen, at byrådets politik på vandløbsområdet strider mod gældende lovgivning.

Steen Olsen forsøgte på seneste byrådsmøde at få ændret den vedtagne politik på vandløbsområdet. Steen Olsen mener blandt andet, at politikken blev vedtaget, uden at lystfiskerne fra udsætningsforeningen UFV95 havde mulighed for at udtale sig.

Ifølge Sjællandske Nyheder står der i klagen, at "Slagelse Kommune som offentlig myndighed har udøvet usaglig forskelsbehandling ved, at det kun er Vandsynsrådets medlemmer, der har kunnet udtale sig til sagen. Andre, for eksempel ngo'er i Slagelse Kommune, har ikke fået mulighed for dette."

Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der afgør klager fortrinsvist på social- og beskæftigelsesområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Olsen

Byrådsmedlem, Slagelse Kommune
finansiel (Sparekassen SDS, Danske Bank og Realkredit Danmark)

John Dyrby Paulsen

Direktør, Dansk e-Mobilitet, fhv. MF og borgmester i Slagelse (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1990), hd i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1992)

Frank E. Andersen

Fhv. kommunaldirektør, Slagelse og Gentofte
officer (Hærens Officersskole 1986), generalstabsuddannelse og masteruddannelse (1997), executive Development Programme (2010)

0:000:00