Cavling til Berlingske-journalister for hvidvask-serie

Journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske modtager årets Cavling-pris for dækning af hvidvask-skandalen i Danske Bank.

Eva Jung
Eva Jung (33) Bruxelles-korrespondent, Berlingske
Michael Lund
Michael Lund (39) Journalist, Gravegruppen, Berlingske Tidende

Det skete ved en prisuddeling på Nationalmuseet i København.

Igennem mere end halvandet år har Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund arbejdet på afsløringerne, som er blevet omtalt i medier over hele verden.

Cavling-komiteen motiverer sit valg:

”(Journalisterne nomineres) for en overvældende serie afsløringer af Danske Banks ufattelige milliard-hvidvask, der har kostet bankens ledelse jobbet og nu efterforskes internationalt.”

De to andre nominerede til Cavling-prisen var:

Sandra Brovall, Frauke Giebner, Politiken, samt Amalie Kønigsfeldt, Cecilie Frydenlund og Peter Vesterlund, TV2/Impact TV, ”for på gribende og nænsom vis at dokumentere systematiske seksuelle overgreb mod filmbørn i nogle af 70’ernes største danske ungdomsfilm”. 

Jesper Tynell, P1 Orientering, DR, ”for stædigt og tålmodigt at have optrevlet, hvordan potentielt afgørende materiale ikke indgik i arbejdet for adskillige kommissioner, blandt andet med den direkte følge, at Tibet-kommissionen måtte genåbnes”. 

Cavling-prisen fra Dansk Journalistforbund uddeles hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent. 

red@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement