Om  
Christopher Arzrouni

Christopher Arzrouni stopper i Det Etiske Råd

Som resultat af sit nye job som spindoktor for udenrigsminister Kristian Jensen (V) har den nu tidligere debatredaktør for Børsen, Christopher Arzrouni, valgt at forlade sin plads i Det Etiske Råd. Pladsen er ifølge ham selv uforenelig med jobbet som spindoktor. 

Camilla Kamstrup

Christopher Arzrouni blev mandag udnævnt som spindoktor for udenrigsminister Kristian Jensen (V) og har dermed valgt at forlade sin tidligere stilling som debatredaktør for Børsen.

Nu vælger han også at forlade sin plads i Det Etiske Råd, hvor han har siddet siden 2014.

Han finder ifølge Kristeligt Dagblad sit nye job som spindoktor uforeneligt med sin plads i Rådet. 

"Jeg har gjort mig nogle overvejelser om, hvorvidt jeg kan fortsætte i Det Etiske Råd, og jeg har besluttet, at jeg vil kontakte den nye minister og sige til hende, at jeg gerne vil bede mig fritaget," siger Christopher Arzrouni ifølge Kristeligt Dagblad og henviser til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V), som det uafhængige råd hører under. 

Han tilføjer:

"I forbindelse med Det Etiske Råd har min opgave været at have holdninger. I mit nye job har jeg ingen holdninger, kun min ministers holdninger,” tilføjer Christopher Arzrouni.

Rent lovmæssigt kunne den tidligere Børsen-redaktør godt have fortsat i Det Etiske Råd, da der ikke findes nogen lovgivning om, at politiske rådgivere, der er ansat under en minister, ikke må sidde i Rådet.

Dog må folkevalgte politikere til Folketinget, byråd og eller regionsråd ikke være medlem af Det Etiske Råd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christopher Arzrouni

Chef for external affairs, Philip Morris
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1991)

0:000:00