Danmark får ny arktisk ambassadør

Den hidtidige arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, bytter job med Thomas Winkler. Hanne Fugl Eskjær bliver dermed dansk ambassadør i Canada, og Thomas Winkler bliver ny arktisk ambassadør.

Thomas Winkler
Thomas Winkler (55) Arktisk ambassadør, Danmark, fhv. ambassadør, Ottawa, Canada og Moskva, Rusland
Hanne Fugl Eskjær
Hanne Fugl Eskjær (47) Ambassadør, Ottawa, Canada

Thomas Winkler kommer fra en stilling som ambassadør i Canada og tidligere dansk ambassadør i Rusland. Nu er han efter en rokade i Udenrigsministeriet blevet ny arktisk ambassadør i Danmark.

Det skriver Sermitsiaq.

Den 55-årige jurist har tidligere været udsendt til den danske ambassade i Moskva og har også arbejdet på ambassaden i Kiev. Hans seneste karrieremæssige fokus har dog været inden for det arktiske område.

"I 2007 sad jeg i den juridiske tjeneste, da Rusland plantede et flag på havbunden under Nordpolen, hvilket var en del af baggrunden for Ilulissat-konferencen i maj 2008. Senere var jeg inde over de territoriale stridigheder om Hans Ø, hvor København og Nuuk havde et tæt samarbejde," fortæller Thomas Winkler til Sermitsiaq.

Thomas Winkler har ifølge Kalaallit Nunaata Radioa også haft fokus på EU-lovgivning i den senere del af sin karriere.

Den hidtidige arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, har bestredet stillingen siden september 2016, men bliver altså nu dansk ambassadør i Canada. En stilling, som Thomas Winkler besad i et år.

Danmarks arktiske ambassadør skal repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden.

hvemon@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv civilsamfund gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement