Om  
Simon Kollerup

Danmark træder ind i EU’s Brintalliance

Regeringen har besluttet at styrke udviklingen af den grønne omstilling med fokus på brint og har derfor meldt Danmark ind i EU's nye brintalliance.

Ghita Nidam Møller

De såkaldte power to X-teknologier, der fremstiller grøn energi skal udvikles og fylde mere i Danmark og EU for at nå i mål med klimaambitioner.

Derfor har Danmark meldt sig ind i EU's nye brintalliance, der blev dannet i juli 2020.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse

Formålet er, at arbejde for at udvikle og fremme danske virksomheders styrkeposition og eksportmuligheder indenfor brint baseret på vedvarende energi.

"Det er den slags teknologi vi skal have mere af for at nå vores klimamål. Samtidig skal vi hjælpe de danske virksomheder med de bedste muligheder og rammevilkår, så det bliver de danske grønne løsninger, der sælges ude i verden," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup i pressemeddelelsen.

Det nye medlemsskab viser dermed vej mod en ny strategi med udvikling af vedvarende brintteknologi og power-to-X-teknologier. 

Det vil sige udnyttelse af grøn strøm, der kommer fra for eksempel sol og vind og bliver omformet til brint eller brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter.

Det skal erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan køre på ren el eller batteri. Det gælder især de tunge industrier og transport.

Deltagelsen i EU’s nye brintalliance sker i samspil med, at regeringen afholder møde i Grønt Erhvervsforum og diskuterer et nyt partnerskab om udviklingen af en ny dansk grøn PtX-strategi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00