Om  
Kirstine Damkjær

Danmarks Eksportkredit henter ny direktør fra Verdensbanken

Fra februar 2019 starter Kirstine Damkjær som ny direktør i Danmarks Eksportkreditinstitut (EKF). Kirstine kommer fra en lederstilling i Verdensbanken.

Danmarks Eksportkredit har ansat 48-årige Kirstine Damkjær som ny direktør. Det skriver instituttet i en pressemeddelelse. 

Kirstine Damkjær vender hjem til Danmark efter flere år med ledende stillinger i Verdensbanken i Washington D.C. Her har hun blandt andet været it-direktør. Det er dermed en stærk international profil, som EKF nu henter hjem.

"Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at tiltrække en så stærk profil til Danmark. EKF får en international topleder med solid erfaring fra krydsfeltet mellem offentlig og privat finansiering, et stærkt internationalt netværk og en god forståelse for den særlige samfundsrolle, EKF har," siger EKF’s formand, Christian Frigast.

Kirstine Damkjær afløser Anette Eberhard og starter i EKF 1. februar 2019.

Kirstine Damkjær er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirstine Damkjær

Fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit, bestyrelsesmedlem, PensionDanmark
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00