Om  
Manja Spork
   
Jens Dissing Munk
   

Danmarks Lærerforening ansætter ny pressechef fra SF

Manja Spork er blevet ansat som ny pressechef for Danmarks Lærerforening. Hun tiltræder fra en stilling som presserådgiver for partiet SF.

Placeholder image
Danmarks Lærerforening og formand Gordon Ørskov Madsen (th.) har ansat Manja Spork som ny pressechef. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Danmarks Lærerforening har ansat ny pressechef. Valget er faldet på Manja Spork, der tiltræder fra en stilling som presserådgiver hos partiet SF.

Det skriver den nye pressechef på LinkedIn.

I oktober måned meddelte Jens Dissing Munk, at han ville fratræde sin stilling som pressechef hos Danmarks Lærerforening til fordel for en lignende stilling hos Socialdemokratiet.

Nu er hans afløser fundet hos SF. Fra 6. december vender Manja Spork tilbage til Danmarks Lærerforening, hvor hun fremover skal fungere som pressechef.

Manja Spork har tidligere været ansat i Danmarks Lærerforening fra maj 2017 til april 2021, hvor hun bested en stilling som presse- og kommunikationsrådgiver.

Derudover har hun tidligere været nyhedskoordinator på Belingskes Nyhedsbureau, analyseassistent hos Infomedia samt researcher på Altinget.

Omtalte personer

Manja Spork

Pressechef, Danmarks Lærerforening
Journalist, cand.comm

Jens Dissing Munk

Pressechef, Socialdemokratiet
journalist (DMJH. 2009)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser