Dansk borgmester er ny vicepræsident for verdens energibyer

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), er valgt til vicepræsident for World Energy Cities Partnership. Det er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) en stor anerkendelse af Danmark.

Jesper Frost Rasmussen
Jesper Frost Rasmussen (44) Borgmester (V), Esbjerg Kommune, Vicepræsident, World Energy Cities Partnership

Venstre-mand og borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, er udpeget som vicepræsident for World Energy Cities Partnership's (WECP) for de næste to år. Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Afstemningen fandt sted i forbindelse med partnerskabets årlige topmøde i Aberdeen. Den danske borgmester fik fuld opbakning til sin nye post. Samtidig blev den tidligere vicepræsident, skotske Barney Crockett, udnævnt til præsident, hvilket han ifølge Aberdeens byråd betegner som en personlig ære.

Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), udtaler til Esbjerg Kommune, at udnævnelsen af Jesper Frost Rasmussen er en stor anerkendelse af Esbjerg og Danmark:

"Jesper Frost Rasmussens rolle som vice president vil bidrage til, at dansk knowhow inden for havvind vil blive udbredt til andre energibyer verden over. Det er vigtigt for Danmark og for at udbrede kendskabet til vores meget ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet."

Inden for de seneste år er netop havvind blevet et stort interessefelt for verdens energibyer, skriver Esbjerg Kommune.

"Jeg har holdt flere oplæg om transitionen fra olie og gas til havvind for WECP sammen med Business Esbjerg. Senest har vi været i tæt dialog med den sydkoreanske by Ulsan, som har ambitioner om at blive et nyt havvind-hub i Asien," udtaler Jesper Frost Rasmussen i pressemeddelelsen.

Verdens energibyer er et partnerskab fra 1995, der forbinder tyve af verdens førende energihovedstæder. Esbjergs medlemskab strækker sig tilbage til 2013.

Her ses Jesper Frost Rasmussens begejstring på Facebook:

hvemon@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement