Dansk Folkepartis partigruppe sammensætter ny gruppebestyrelse

Rene Christensen og Marie Krarup er nye medlemmer af Dansk Folkepartis gruppebestyrelse. De afløser Martin Henriksen og Karin Nødgaard.

Kristian Thulesen Dahl
Kristian Thulesen Dahl (49) Partiformand (DF), MF
Peter Skaarup
Peter Skaarup (55) Gruppeformand (DF), MF

Med Marie Krarup og Rene Christensen som nye medlemmer har Dansk Folkeparti sammensat sin gruppebestyrelse.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

På det første gruppemøde efter folketingsvalget 5. juni valgte partiet en ny gruppebestyrelse bestående af følgende politikere:

  • Partiformand Kristian Thulesen Dahl
  • Gruppeformand Peter Skaarup
  • Næstformand Søren Espersen
  • Rene Christensen
  • Marie Krarup

Rene Christensen og Marie Krarup er begge nye medlemmer af bestyrelsen, og de erstatter henholdsvis Martin Henriksen og Karin Nødgaard.

Ordfører- og udvalgsposter vil blive fordelt på et senere tidspunkt.

Til folketingsvalget fik Dansk Folkeparti 8,7 procent af stemmerne og gik dermed 12,4 procent tilbage. I alt mistede partiet 21 pladser, så de nu står med 16 mandater. Det er det dårligste resultat for partiet siden 1998, hvor partiet fik 7,4 procent af stemmerne.

Som konsekvens af det dårlige resultat har partiet mistet flere af sine markante profiler såsom Martin Henriksen, Kenneth Kristensen Berth og Kim Christiansen.

rind@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement