Om  
Janus Møller Jensen

Dansk Jødisk Museum får ny direktør

Janne Laursen går på pension efter 19 år som direktør for Dansk Jødisk Museum. Hendes afløser bliver Janus Møller Jensen, der tiltræder 1. september. 

Natasha Jahanshahi

Tidligere museumsdirektør for Koldinghus, Janus Møller Jensen, skal fremover stå i spidsen for Dansk Jødisk Museum.

Han tiltræder som direktør 1. september. 

Det skriver museet i en pressemeddelelse. 

Janus Møller Jensen afløser Janne Laursen, der har ledet museet siden etableringen for 19 år siden, men som nu er gået på pension. 

"Det bliver et spændende skifte, og ideerne bobler allerede frem. Det er en mega spændende institution med et super vigtigt, relevant og aktuelt perspektiv i nutiden," siger Janus Møller Jensen i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen Dansk Jødisk Museum har store forventninger til den nye museumsdirektør. 

"Vi forventer, at hans erfaringer og kreative dynamik vil løfte Dansk Jødisk Museum op på et nyt niveau," siger bestyrelsesformand Finn Schwarz i pressemeddelelsen. 

Janus Møller Jensen var gennem knap ti år afdelingsleder og museumsinspektør på Nyborg Slot. I 2018 blev han ansat som direktør på Koldinghus, men fratrådte stillingen efter ni måneder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Janus Møller Jensen

Direktør, Dansk Jødisk Museum
Cand.mag. i historie (Københavns Universitet), ph.d. i middelalderhistorie (Syddansk Uni. 2005)

0:000:00