Om  
Anni Pilgaard
Dorthe Boe Danbjørg

Dansk Sygeplejeråd vælger nye næstformænd

Anni Pilgaard og Dorthe Boe Danbjørg er valgt som henholdsvis 1.- og 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 

Jenny Emilie Bendix Becker

De 72.000 stemmeberettigede medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har genvalgt Anni Pilgaard og nyvalgt Dorthe Boe Danbjørg som nye næstformænd. Det skriver DSR. 

Der var fem kandidater til de to poster.

Anni Pilgaard gik til valg med fokus på "høj faglighed, et sikkert arbejdsmiljø og for at styrke de gode relationer til medlemmerne" og Dorthe Boe Danbjørg, der indtil nu har været kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark, ønsker at "kæmpe for bedre vilkår for sygeplejersker og arbejde for bedre uddannelse".

Danbjørg afløser Dorte Steenberg, der ikke ønskede at genopstille til posten som 2. næstformand. 

DSR er en faglig organisation for sygeplejersker. Medlemmerne inkluderer sygeplejestuderende, uddannede sygeplejersker og ledere. 

Grete Christensen er formand.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Pilgaard

Formand, Din Sundhedsfaglige A-kasse
master of public management (Syddansk Uni. 2006), anæstesisygeplejerske (Centralsygehuset i Esbjerg, 1991)

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
ph.d. i sundhedsvidenskab (Syddansk Uni. 2015), cand.cur. (Aarhus Uni. 2007), sygeplejerske (Odense Sygeplejeskole 2000)

0:000:00