Danske Bank-chef skifter til Ørsted

Henriette Fenger Ellekrog stopper som bankdirektør og HR-chef i Danske Bank. Hun kan se frem til at blive en del af Ørsteds koncernledelse.

Henriette Fenger Ellekrog
Henriette Fenger Ellekrog (52) Bankdirektør, Chief of Human Resources, Danske Bank, formand, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Sidste år blev Henriette Fenger Ellekrog det første kvindelige medlem af Danske Banks direktion. 

Nu har hun imidlertid sagt op, skriver Danske Bank i en selskabsmeddelelse. 

Henriette Fenger Ellekrog rykker i stedet til Ørsted, hvor hun bliver koncerndirektør for HR og medlem af koncernledelsen. 

Jesper Nielsen, der er midlertidig direktør i Danske Bank, roser den afgående HR-direktør for at have styrket afdelingen.

"Danske Bank har i de knap fem år, Henriette har været ansat, gennemgået store organisatoriske forandringer. I den proces har Henriette bidraget til en betydelig styrkelse af vores HR-arbejde på tværs af organisationen," siger Jesper Nielsen i meddelelsen.

Henriette Fenger Ellekrog fratræder senest i Danske Bank til oktober.

mariesj@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv kommunal gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement