Dansker bliver senior fellow ved amerikansk tænketank

Jacob Funk Kirkegaard tiltræder som senior fellow ved German Marshall Fund of the United States (GMF). Han fortsætter som ekstern senior fellow hos tænketanken Peterson Institute for International Economics (PIIE).

Jacob Funk Kirkegaard
Jacob Funk Kirkegaard (47) Senior Fellow, tænketanken Peterson Institute for International Economics, Washington

Efter syv år som senior fellow ved Peterson Institute for International Economics (PIIE) kan Jacob Funk Kirkegaard føje endnu en amerikansk tænketank til CV'et.

Fra 1. september vil Jacob Funk Kirkegaard have sin daglige gang på German Marshall Fund of the United States' (GMF) kontor i Bruxelles, hvor han også får titlen senior fellow.

Det skriver PIIE i en pressemeddelelse.

Jacob Funk Kirkegaard fortsætter som ekstern senior fellow hos PIIE.

GMF er en amerikansk organisation, der arbejder for at styrke samarbejdet på tværs af atlanten. Her kommer Jacob Funk Kirkegaard blandt andet til at beskæftige sig med transatlantiske forhold, klimaforandringer, og forholdet mellem Kina, USA og EU, skriver PIIE i pressemeddelelsen.

Jacob Funk Kirkegaard er oprindeligt uddannet sprogofficer og har en PhD i politisk økonomi fra Johns Hopkins Universitet. Han har tidligere arbejdet for Udenrigsministeriet, FN og i den private sektor.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal