Om  
André Rogaczewski
Jesper Hjulmand
Lars-Peter Søbye

DI udvider forretningsudvalg med to direktører

Direktør i Netcompany, André Rogaczewski, og direktør i Seas-NVE, Jesper Hjulmand, er nye medlemmer af DI's forretningsudvalg.

Benedicte Gjerding Dahlberg

DI har valgt at udvide organisationens forretningsudvalg med to nye medlemmer. 

De to nye medlemmer er direktør i Netcompany og formand for DI Digital, André Rogaczewski, og direktør for energiselskabet Seas-NVE Holding, Jesper Hjulmand.

Det skriver DI i en pressemeddelelse.

Udvidelsen af DI's forretningsudvalg sker, efter at organisationen de seneste år har oplevet en stor tilgang af medlemsvirksomheder.

"DI eksisterer for vores medlemmer, og derfor skal denne fantastisk positive udvikling med stor medlemstilgang også afspejles i vores ledelse," siger DI's formand, Lars-Peter Søbye og fortsætter:

"Grøn omstilling og vækst står højt på vores dagsorden på tværs af brancher og størrelse. Netop digitalisering og energi er nøgler til at realisere potentialet. Derfor er det også vigtigt for DI at få to så centrale og kompetente virksomhedsrepræsentanter på de felter ind i vores forretningsudvalg."

Direktør Jesper Hjulmand er yderligere formand for Dansk Energi og Danske Energi- og Forsyningsselskabers Arbejdsgiverforening.

Med Jesper Hjulmand og André Rogaczewski består DI's forretningsudvalg af 14 medlemmer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

André Rogaczewski

Adm. direktør og partner, Netcompany, formand, DI Digital, formand, Fonden for Entreprenørskab, formand, Teknologipagten
cand.scient. i datalogi (Aalborg Uni. 1993)

Jesper Hjulmand

Administrerende direktør, Andel
cand.merc. (CBS 1994)

Lars-Peter Søbye

Formand Industriens Fond, Formand, Nekst, Bestyrelsesmedlem Per Aarsleff A/S, professionelt bestyrelsesmedlem
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

0:000:00