Om  
Jan Bøgh

Direktør og formand i Jysk tiltræder nyoprettet stilling

Jan Bøgh, administrerende direktør og formand i Jysk, skal fra 1. september 2022 besidde den nyoprettede stilling af samme navn i Lars Larsen Group Retail.

Cindy Shummontien Green

Fra 1. september 2022 starter Jan Bøgh, nuværende administrerende direktør og formand for Jysk, i den nyoprettede virksomhed Lars Larsen Group Retail.

Det skriver Jysk i en pressemeddelelse.

Jan Bøgh kan se frem til at få ansvaret for at styrke detailhandlen på tværs af Lars Larsen Group. Derudover skal han fokusere på mulighederne for opkøb af andre virksomheder.

"Jeg har i mange året været involveret i alle retailselskaberne i Lars Larsen Group gennem bestyrelsesarbejdet, og derfor ved jeg også, at der er rigtig meget at hente ved, at vi nu opretter en decideret retailorganisation," siger Jan Bøgh i pressemeddelelsen.

Jan Bøgh startede i Jysk i 1995 og har været direktør siden 2000. Han er desuden bestyrelsesformand for Ilva, Sofacompany og SengeSpecialisten samt bestyrelsesmedlem i Bolia.

"Samtidig er det ingen hemmelighed, at vi er på udkig efter mulige opkøb, og ved at overdrage ansvaret for den daglige ledelse af JYSK får jeg langt mere tid til det arbejde. Det er noget, jeg glæder mig meget til," siger Jan Bøgh.

Det er Ilvas administrerende direktør, Rami Jensen, som skal overtage rollen som administrerende direktør og formand for Jysk fra 1. september 2023.









0:000:00