Dødsfald: Fhv. direktør for Konkurrencerådet Lars Skov Madsen (90)

Direktør for Konkurrencerådet 1990-97, cand.oecon. Lars Skov Madsen, Holte, er død, 90 år gammel.  Bisættelsen har fundet sted efter afdødes ønske, oplyser familien.

Lars Skov Madsen
Lars Skov Madsen (1930-2020) Fhv. direktør, Konkurrencerådet, fhv. lektor, Handelshøjskolen i København

Lars Skov Madsen, der var født i Nyborg som søn af en manufakturhandler, blev student i sin hjemby 1949 og cand.oecon. i 1956.

Han blev ansat i Monopoltilsynet 1957, avancerede til underdirektør 1973 for at blive direktør i 1984 og direktør i Konkurrencerådet 1990. Han gik på pension i 1997 efter en usædvanlig homogen karriere.

Ved siden af var Lars Skov Madsen lærer ved Handelshøjskolen i København (i dag CBS) i alle årene 1959-83 inden for områderne statistik, erhvervsøkonomi og organisation.

Han var medlem af Revisornævnet 1980-97, af Det Internationale Energi Agenturs Voldgiftsinstitutions Panel af Voldgiftsmænd 1981-97 og af EF-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål og for Fusionskontrol m.v. 1984-97.

Lars Skov Madsen var Kommandør af Dannebrogordenen.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal