Om  
Ib Thyregod

Dødsfald: Fhv. folketingsmedlem og højesteretssagfører Ib Thyregod (98)

Ib Thyregod (V) er død. Han var folketingsmedlem for partiet Venstre og dommer i rigsretssagen mod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K).

Jon Michelsen

Højesteretssagfører og tidligere folketingsmedlem Ib Thyregod (V) er søndag død i en alder af 98.

Det oplyser familien.

Ib Thyregod blev indvalgt både til Københavns Borgerrepræsentation og til Folketinget i sin tid i partiet Venstre.

I 1971 valgte han at fokusere på sin advokatvirksomhed. Han arbejdede indtil en alder af 89, oplyser familien.

Thyregod var interesseret i kulturlivet. Han var formand for Det Danske Filminstitut og for Kunsthøjskolen i Holbæk. Derudover var han medlem af Radiorådet (DRs bestyrelse).

Han har også siddet i bestyrelsen for Psykiatrifonden og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom han blandt mange andre tillidsposter var formand for foreningen Grønlandske Børn.

Ib Thyregod blev i 1993 udpeget til at være en af de 12 lægdommere, som sammen med lige så mange højesteretsdommere skulle afgøre sagen mod forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ib Thyregod

Højesteretssagfører, fhv. MF (V), fhv. medlem, Københavns Borgerrepræsentation
cand.jur. (1945)

0:000:00