Dødsfald: Fhv. forlæggerformand og præsident for Scleroseforeningen, Ole A. Busck (81)

Fhv. forlagsboghandler, forlæggerformand og præsident for Scleroseforeningen, cand.merc. Ole Arnold Busck, Hellerup, er død, 81 år.

Ole Arnold Busck
Ole Arnold Busck (1937-2019) Forlægger, fhv. præsident for Schleroseforeningen

Han var født ind i bogverdenen, idet hans bedstefar, Arnold Busck, i 1896 grundlagde den virksomhed, som siden udviklede sig til Arnold Busck-koncernen, skriver Politiken.

Han gjorde sig klar til familievirksomheden i Købmagergade i København ved først at læse til cand.merc. på CBS. Derefter stod han i lære i Köln, Oxford, Wien, Paris og New York og grundlagde derved sin internationale orientering.

Ole Arnold Busck blev i 1963 ansat i familiefirmaet – fra 1969 som direktør i Nyt Nordisk Forlag. Han var forlæggernes formand i 12 år. 

Ole Arnold Busck var desuden oberstløjtnant af reserven ved Livgarden, og i en periode var han generalsekretær i den internationale forsamling af reserveofficerer. Han var Ridder af første grad af Dannebrogordenen.

Han var levende engagement i Scleroseforeningen, hvor han var præsident fra 1996 til 2008, og hvor han ved sin fratræden blev æresmedlem. 

Busck-slægtens gård, Nørskov Gods ved Ry i Jylland, drives videre af sønnen, godsejer, hofjægermester Peter Arnold Busck, mens datteren Helle Busck Fensvig er direktør for boghandlervirksomheden, der i dag omfatter 31 fysiske butikker og samt onlineforretning.

Ole Arnold Busck bisættes fra Sct. Sørens Kirke, Gl. Rye, 23. februar 2019 kl. 13.

red@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement