Om  
Bjørn Wikkelsøe Jensen

Dødsfald: Fhv. formand for statstjenestemænd Bjørn Wikkelsøe (78)

Fhv. administrerende direktør for Forbrugsforeningen og formand for Statstjenestemændenes Centralorganisation II Bjørn Wikkelsøe Jensen, Ebeltoft, er død, 78 år gammel.

Redaktionen

Bjørn Wikkelsøe Jensen, der stammede Elsegårde på Ebeltoft-egnen, var uddannet bankassistent i det daværende Landmandsbanken (i dag Danske Bank).

Han arbejdede det meste af sin karriere i skattevæsenet i årene 1966-86 - først i Jylland og senere i Told-og Skattestyrelsen.

Som formand for Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII - guldsnorene) i tiåret 1986-96 samarbejdede han med de øvrige centralorganisationer og lagde på vegne af sine medlemmer ofte arm med sin arbejdsgiver, finansministeren.

Han var bl.a. med til at etablere mere tidssvarende lønsystemer og arbejdede for arbejdsmarkedspensioner og større medarbejderindflydelse for de ansatte.

Som administrerende direktør i Forbrugsforeningen af 1886 i årene 1996-2008 tog han initiativ til et moderne betalingskort, som satte gang i foreningens udvikling.

Efter Bjørn Wikkelsøe Jensen gik på pension i 2008 var han formand for Seniorforeningen Told & Skat, som indebær sæde i hovedbestyrelsen i Dansk Told & Skatteforbund og i bestyrelsen i Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Som pensionist nåede Wikkelsøe dog også at nyde sine mere private interesser: Specielt skoven, de daglige vandreture og at gå på jagt sammen med sin hund. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjørn Wikkelsøe Jensen

Fhv. formand for Statstjenestemændenes Centralorganisation II (1986-96) og adm. direktør for Forbrugsforeningen af 1886 (1996-2008).
Bankassistent i Landmandsbanken (nu Danske Bank)

0:000:00