Om  
Jørgen Flindt Pedersen

Dødsfald: Fhv. journalist og mediedirektør Jørgen Flindt Pedersen (80)

Forhenværende journalist og modtager af Cavlingprisen Jørgen Flindt Pedersen er afgået ved døden. Han blev 80 år gammel.

Redaktionen

Jørgen Flindt Pedersen er død efter kort tids kræftsygdom. Det skriver Ritzau ifølge Kristeligt Dagblad.

Jørgen Flindt Pedersen blev i 1964 uddannet statskundskaber fra Aarhus Universitet og arbejdede som nyuddannet på Dagsbladet Demokraten som udenrigsredaktør.

I 1967 blev han ansat på Danmarks Radio, hvor han de efterfølgende årtier gik hårdt til magthaverne sammen med sin kollega Erik Stephensen. De to modtog Cavlingprisen i 1979.

I 1987 rykkede makkerparret videre fra DR og blev chefredaktører på det genopståede socialdemokratiske partiblad Aktuelt.

Seks år senere blev Jørgen Flindt Pedersen ansat som direktør for TV 2. I 2000 begyndte han at drive produktionsselskabet Far Film. I løbet af sin karriere skrev Jørgen Flindt Pedersen også flere bøger, herunder Drengene fra Vollsmose (2002) og Hjerteblod (2000). 

Jørgen Flindt Pedersen efterlader sig sin hustru, tre børn og flere børnebørn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Flindt Pedersen

Journalist, forfatter, filminstruktør, fhv. adm. direktør, TV 2
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1964)

0:000:00